- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
596

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen (Simensen), Jørgen, -1602, Lektor, Præst og Forfatter - Simonsen, Niels, 1807-85, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undte Prioren i St. Knuds Kloster ham 1567 den under Klosteret
hørende Ubberud Kirke, mod at han «skulde skikke sig mod
Sognemændene, som en ærlig og from Præstemand bør at gjøre». 1571
blev han kaldet til Sognepræst ved St. Albani Menighed i Odense
og valgtes 1577 til Provst i Odense By og Herred, hvilke Stillinger
han beklædte med megen Anseelse. Den frygtelige Pest, som 1584-85
hjemsøgte Odense, foranledigede J. S. til at udgive nogle
Advarsels- og Trøsteskrifter til Vejledning for Menigheden. Mærkes
kan ogsaa hans «Trøsteskrift for frugtsommelige Kvinder og
Barselkvinder« (1587). Den vedføjede «Undervisning for Fostermodere»
er i kulturhistorisk Henseende af Interesse, da den indeholder
Vidnesbyrd om de Ulykker, som ukyndige Jordemødres slette
Behandling af Barselkvinder ofte forvoldte i hine Tider. Blandt J. S.s
Skrifter er intet dog mærkeligere end «Pædagogia, d. e. en kort
og enfoldig Undervisning om unge Børns Optugtelse» (1587), der
vidner om betydelig pædagogisk Indsigt. – Da Pesten 1602 atter
hjemsøgte Odense, døde J. S. 8. Sept. Hans Hustru, Maren
Hansdatter, var død tidligere.

Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. X, 145 ff.

H. F. Rørdam.


Simonsen, Niels, 1807-85, Maler. Han var født i Kjøbenhavn
10. Dec. 1807; Forældrene vare Høker Simon Rasmussen og
Bolette f. Nielsdatter. I en Alder af 14 Aar kom han i Lære hos
Malermester Holm og begyndte omtrent samtidig at tegne paa
Kunstakademiet; tillige fik han privat Vejledning i Historiemaleren
J. L. Lunds Atelier. Oprindelig var det nærmest hans Tanke at
uddanne sig til Lithograf, og som saadan var det, han i 1827
havde sin Debut paa Charlottenborg, men allerede i det følgende
Aar, kort efter at han havde vundet den lille Sølvmedaille, vendte
han sig til Billedhuggerkunsten og fik Bestillinger som Modellerer,
i det man overdrog ham det Hverv efter J. L. Lunds Tegninger
at udføre en Række Relieffer til en Sal paa Christiansborg; 2 af
dem, dansende Figurer, udstilledes i 1828. I 1829 fik han som
Elev af Billedhuggerskolen den store Sølvmedaille for en
Modelfigur og inden Aarets Udgang den mindre Guldmedaille for det
1830 udstillede Relief: «Christus helbreder de syge; Matth. 15, 29-30»,
der endnu er at se i Charlottenborgs Port ud imod Kongens
Nytorv, en vel beregnet Komposition med ret frit og udtryksfuldt
bevægede Figurer, men ingenlunde ulastelig i Henseende til
Modelleringens Enkeltheder. I den nærmest paafølgende Tid maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free