- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
440

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Niels, 1653-1713, Gehejmeraad - Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forslag til Vornedskabets Ophævelse. Han ses desuden at have
fungeret som Deputeret i Politiretten, og 1710 blev han 1. Deputeret
for Finanserne, i hvilket Embede han døde 22. Febr. 1713.

Pontoppidan, Marmora Dan. II, 278 f.

G. L. Wad.


Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad,
Søn af den ovfr. nævnte Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611
paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos
hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin
Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig
synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved
Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax
efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639
som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans
Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til
Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646
med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651
ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i
Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af
Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige
Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste
Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested;
ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave.
Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans
Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og
Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans
Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det
store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651,
Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke
rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget
aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar
som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa
Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne
og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657
hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som
en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige
Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og
navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser
til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free