Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Peter, 1695-1778, Præst - Abildgaard, Peter Christian, 1740-1801, Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev gift 1. 1722 med Anna Sophia Hersleb, sin
Sognepræsts Datter og Biskop P. Herslebs Søster
(f. 1704 d. 11. Marts 1745), 2. 1752 med Anna Hjort,
Bergskriver Peder H.’s Datter (f. 1695 d. Juli 1778). I
sit første Ægteskab havde han 8 Sønner og 3 Døtre.
Giessing, Jubellærere II, 2, 261 ff.
Erlandsen, Geistligheden i Throndhjems Stift S. 180.
D. Thrap.
Abildgaard, Peter Christian, 1740-1801, Veterinær.
Han blev født i Kjøbenhavn 22. Dec. 1740. Hans Fader var
ndfr. nævnte Søren A. Han meddelte Sønnen den første
Undervisning og lærte ham ikke blot de gamle Sprog og
Tegnekunsten, men lod ham allerede meget tidlig læse
kemiske og mineralogiske Bøger. Fra sit 12. til sit
16. Aar gik A. dernæst i Kathedralskolen, men blev
saa taget ud af 5. Klasse og sat i Lære i et Apothek,
fordi Faderen ikke mente at kunne faa Raad til at
holde ham frem ad den studerende Vej.
Heldigvis kom han til den bekjendte Apotheker
J. F. Cappel, som var en dygtig Kemiker, og hos
ham kom han tillige i Berøring med en ung Mand,
F. H. Müller, der senere vandt et stort Navn som
teknisk Kemiker. Her var altsaa Lejlighed til at
lære Kemien grundig, og A.s Biograf, E. Viborg,
fortæller ogsaa, «at han, der om Dagen maatte passe
sin Dont som Lærling i Apotheket, ofte brugte Natten
til kemiske Forsøg, medens han sædvanlig anvendte
Morgenstunden til at udvide sine Skolekundskaber». Hos
Cappel blev han i 4 Aar og vandt i høj Grad hans
Yndest, men da det 5te Aar kom, meldte han ganske
uventet sin Principal og sin Fader, at han vilde
være Student. Uagtet deres Modstand satte han sin
Plan igjennem og blev akademisk Borger i sit 20. Aar
(1760). Efter at have underkastet sig den filosofiske
Examen og taget Baccalaureigraden ved en Afhandling
«de utilitate chemiæ in oeconomia reipublicæ» 1762
studerede han Medicin. Han blev snart yndet af
Universitetets Lærere, tegnede for E. Pontoppidan
til «Danske Atlas» og blev Amanuensis hos Prof. de
Buchwald.
Imidlertid begyndte i 1762 Kvægpesten, der i
Aarene 1745-51 havde hærget Danmark umaadelig,
igjen at vise sig, og Frederik V besluttede nu
efter Bernstorffs Raad at sende 3 unge Medicinere
til Lyon, hvor Bourgelat i 1760 havde grundet den
første Veterinærskole, for at de der kunde lære at
behandle Kvægsygen. Valget faldt blandt andre paa A.,
og herved blev han ført ind paa den Vej, som senere
fortrinsvis skulde gjøre ham berømt. Han kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
