Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - d'Arrest, Heinrich Louis, 1822-75, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d’Arrest, Heinrich Louis, 1822-75, Astronom,
ældste Søn af «Rechnungsrath» Louis d’A., af en
indvandret fransk Familie, blev født 13. Avg. 1822
i Berlin. Efter Forberedelse paa College Frangais
besøgte han 1839 Universitetet i sin Fødeby for at
høre Forelæsninger over Mathematik og Astronomi. Af
særlig Tilbøjelighed for det sidste Fag deltog han i
observatoriske Arbejder, dels som Iagttager, dels som
Regner under Ledelse af Encke. Frugterne af denne
Beskjæftigelse blev Opdagelsen af et Par Kometer
i 1844 og 1845 samt en Mængde Baneberegninger af
Kometer og især af Asteroiderne, for hvilke Individer
i Solsystemet Astronomerne i denne Periode havde faaet
fornyet Interesse. 1848 ansattes han som Observator
ved Observatoriet i Leipzig, ved hvis Universitet han
ogsaa virkede som Docent. Hans her med indskrænkede
instrumentale Midler udførte Observationer angik
vel i Begyndelsen kun Kometer og Asteroider samtidig
med Fortsættelsen af hans tidligere kalkulatoriske
Arbejder. Efter at Universitetet i Leipzig 1850
honoris causa havde udnævnt ham til Dr. phil.,
udgav han det følgende Aar sit Habilitationsskrift:
«Ueber das System der kleinen Planeten zwischen Mars
und Jupiter», indeholdende Undersøgelser over den
gjensidige Beliggenhed af de til den Tid bekjendte
13 Asteroidebaner. Samtidig deltog han med A. Ermann
i Udgivelsen af «Briefwechsel zwischen Olbers und
Bessel» og leverede Anmærkninger til den tyske Udgave
af Arago’s samlede Værker. Et Værk af Laugier,
der udkom 1853, indeholdende Stedsbestemmelser
af 53 af de klarere Taagepletter, henledte hans
Opmærksomhed paa et Omraade, han mente at kunne
beherske med den Kikkert, han raadede over. I 1855 og
det følgende Aar frembragte han da ogsaa et særdeles
dygtigt Arbejde: «Resultate aus Beobachtungen
der Nebelflecken und Sternhaufen, erste Reihe»,
Leipz. 1856 (Abh. d. k. Sachs. Ges. d. Wiss. V.),
hvori meddeltes over 200 Taagepletter, som ved
gjentagne Iagttagelser meget skarpt vare knyttede
til Nabostjærner, saa at deres Positioner derved
bleve vel sikrede. Benævnelsen «første Række» tyder
paa hans Hensigt at fortsætte paa samme Maade. Men
heri skete et Omslag, ved at han i 1857 modtog
Kaldelsen til Professor ved Kjøbenhavns Universitet,
der allerede i Olufsens Tid havde taget Indretningen
af et nyt Observatorium under Overvejelse. Næste Aar
bevilgedes Pengene til Opførelsen af Bygningen, til
en 11 Tommers Refraktor af Merz og en Meridiankreds
af Pistor og Martins. I April 1861 toges Beboelserne
i Brug, Instrumenterne opstilledes i Sommerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
