- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
20

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuss, Henrik VI Greve af, 1707-83, Amtmand - Reuss, Jeremias Friedrich, 1700-77, Professor, Generalsuperintendent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Juli 1707. Udgaaet fra et udpræget pietistisk Hjem sendtes han
1732 til Danmark, udnævntes 1739 til Kammerherre og blev Aaret
efter hvid Ridder. 1742 udnævntes han til Stiftamtmand over
Christianssands Stift og Amtmand over Nedenæs Amt, 1746 til
Amtmand over Sorø Amt og Aaret efter tillige til Overhofmester
ved det nydannede Sorø Akademi og Stiftamtmand over Sorø
Kjøbstad. Under sit Ophold her i Landet havde Grev R. tilegnet
sig det danske Sprog saa godt, at han ved Indvielsen af Akademiet
1747 holdt Aabningstalen paa Dansk, et Tilfælde, der vistnok er
enestaaende blandt de mange Tyskere, Bernstorfferne iberegnede,
der i det 18. Aarhundrede indkaldtes her til. Büsching betegner
Greven som en Herre ikke uden lærde Kundskaber, ogsaa gudfrygtig
og en Menneskeven, men alt for afhængig af sin rige Gemalinde.
1748-54 var han Amtmand over Ringsted Amt og udnævntes 1754
til Amtmand over Sønderborg Amt. 1747 blev han Gehejmeraad
og fik 1779 Elefantordenen. 1765 forlod han Danmark og traadte
i preussisk Tjeneste som Statsminister. Han døde 17. Maj 1783. –
Han ægtede 16. Dec. 1746 Anna Francoise Henriette Suzanne Casada
Marguerite Marquise de Monteleone (f. 2. Maj 1725 d. 6. Jan. 1761),
Datter af Don Antonio Casado Marquis de Monteleone og
Marguerite f. Huguetan, Komtesse af Gyldensten (VI, 364).

Louis Bobé.


Reuss, Jeremias Friedrich, 1700-77, Professor, Generalsuperintendent,
er født 8. Dec. 1700 i Horrheim i Württemberg og
Søn af Byfoged Aug. R. og Susanne Regina f. Ostertag. 1716
blev han optaget i Klosterskolen i Denkendorf, hvor han fandt
en udmærket Lærer i den bekjendte Theolog J. A. Bengel. Sin
Skolegang afsluttede han i Klosterskolen i Maulbrünn, hvorfra han
1721 kom til Universitetet i Tübingen. Her mødtes han atter med
Bengel, der som theologisk Professor fik stor Betydning for hans
religiøse Udvikling. 1729 blev R. Repetent ved det theologiske
Seminarium i Tübingen. Paa en Rejse 1731 i Nordtyskland, hvor
han traadte i Forbindelse med flere af Speners Disciple, mødtes
han ogsaa med den bekjendte Grev Zinzendorf, igjennem hvem
han modtog en Kaldelse til Danmark, hvor Christian VI 1732
udnævnte ham til Professor i Theologi og Hofprædikant. I Kjøbenhavn
sluttede han sig strax til de pietistiske Præster, og hans
Stilling til de orthodoxe Theologer var dermed givet. Allerede
ved Tiltrædelsen af sit Professorat mødte han stærk Modstand fra
deres Side. De beskyldte ham for at ville indføre den Wolfiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free