- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
118

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cruse, Philip, o. 1598-1676, gottorpsk Raad - Crusius, Magnus, 1697-1751, Theolog - Cruys, Cronelius, 1657-1727, Admiral i russisk Tjeneste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og traadte 1633 i gottorpsk Tjeneste. Sammen med
Otto Brüggemann (s. III, 187) rejste han 1635
som gottorpsk Gesandt til Persien, hvorfra han
kom tilbage 1639. Ved sin Hjemkomst var han en af
Hovedmændene til at anklage Brüggemann. Imidlertid
havde han paa Hjemrejsen i Reval i andet Ægteskab
giftet sig med Maria Müller, Datter af Raadmand
Johan M., og bosatte sig derfor i den nævnte By
som Hertugen af Gottorps Resident. Senere gik han
i svensk Tjeneste, adledes af Carl Gustav under
Navn af Crusenstjerna, fik forskjellige Stillinger
og blev endelig 1659 Statholder i Reval, hvilken
Stilling han beklædte indtil 1670. Han udgav
forskjellige Skrifter vedkommende estlandsk Ret
og døde 10. April 1676.

Ph. Crusius, Idea pessimi calumniantis, Schlesw. 1642.
Svenskt biograf. Lex., Ny följd, VI.
Allg. deutsche Biographie IV.

J. A. Fridericia.

Crusius, Magnus, 1697—1751, Theolog, blev født i
Slesvig By 10. Jan. 1697 og studerede i Kiel. Efter
endte Universitetsstudier var han først Huslærer
i Lybek, derefter Bibliothekar i Hamborg hos den
bekjendte Gehejmeraad Magnus Wedderkop, med hvem han
var beslægtet paa mødrene Side. Efter dennes Død
(1721) drog han til Kjøbenhavn, men modtog snart
efter (1724) Kaldelse som dansk Legationspræst i
Paris. Gesandten var Magnus Wedderkops Søn Gotfred;
ogsaa under dennes Efterfølger, Christian Sehested
til Ravnholt, beklædte han nævnte Stilling. Da Holberg
1725 opholdt sig i Paris, skaffede C. ham Adgang til
de fornemste af Stadens lærde, hos hvem C. ved sine
Kundskaber og sin Dannelse stod i høj Anseelse. 1726-27
havde han Orlov for at studere i Oxford, hvor
han var sammen med Otto Thott. Omtr. 1730 vendte han
tilbage til Holsten og blev Præst, først i Bramstedt,
senere i Rensborg. 1735 blev han theologisk Professor
i Gøttingen, 1747 Generalsuperintendent i Harburg,
hvor han døde 6. Jan. 1751. Som videnskabeligt Udbytte
af sine Rejser i Frankrig, England og Tyskland har
han i et Sendebrev til Sjællands Biskop Chr. Worm
(Leipz. 1728) beskrevet forskjellige Fragmenter og
Haandskrifter, mest henhørende til Bibelkritik og
historisk Theologi; og han var bekjendt i sin Samtid
som dygtig Exeget.

Allg. deutsche Biographie IV.
Möller, Cimbria lit. I.
Holberg, Trende Epistler, Levins Udg., S. 121.

A. Jantzen.

Cruys, (ell. Kreutz) Cornelius, 1657—1727, Admiral i russisk
Tjeneste, var født i Stavanger 14. Juni 1657. Han
rejste som ung til Holland, hvor han en Tid lang
synes at have ført Koffardiskibe. Al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free