- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niss, Thorvald Simeon, f. 1842, Landskabsmaler - Nissen, Carl Adolf, f. 1839, Sprogmand - Nissen, Georg Nicolaus, 1761-1826, Diplomat og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egenskab af Landskabsraderer staar han mellem danske Kunstnere
i første Række.

N. har adskillige Gange studeret i Udlandet, saaledes i 1885-86
med Akademiets Stipendium i Italien, 1889 i Paris, 1892 var
han syd paa med det Anckerske Legat, 1893 atter i Italien og i
Grækenland. I 1887 blev han Medlem af Akademiet. Hans anden
Hustru blev 1887 Constance Møller (f. 1855). – Han døde selv 11. Maj 1905.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Sigurd Müller.


Nissen, Carl Adolf, 1839-1905, Sprogmand. N. er født i
Kjøbenhavn 7. Nov. 1839 og Søn af Sønderjyden Ivar N., Lærer ved
og senere Bestyrer af St. Petri Realskole (f. 1810 d. 1851), og Anna
Christine f. Wentzel (f. 1820 d. 1890). Han blev Student fra
Metropolitanskolen 1857 og tog 1864 juridisk Examen. Han besluttede
imidlertid udelukkende at hellige sig til Sprogundervisningen (Tysk
og Engelsk), hvorved han allerede fra sin første Studentertid havde
ernæret sig, og har stadig virket som en søgt og anset Lærer ved
forskjellige Skoler (bl. a. Søofficersskolen fra 1885). 1884 erhvervede
han den filosofiske Doktorgrad ved en Afhandling om det
middelnedertyske Sprogs Syntax. 1892 fik han Titel af Professor. N. har
bl. a. skrevet Lærebøger i tysk og engelsk Handelskorrespondance
og én stor tysk Grammatik og har i 1898 sammen med F. Mohr
paabegyndt Udgivelsen af en tysk-dansk Ordbog. 21. Dec. 1872
ægtede han Bolette Catharina Petersen (f. 18. Marts 1838 d. 14. Juni
1893), Datter af Møllermester O. P., og døde 11. April 1905.

Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1885.

Vilh. Thomsen.


Nissen, Georg Nicolaus, 1761-1826, Diplomat og Forfatter,
var født i Haderslev 22. Jan. 1761. Da hans Forældre, Kjøbmand
Jens N. og Anna Elisabeth f. Zoëga, kun sade smaat i det, blev
han i 12 Aars Alderen optaget i Huset hos sin Morbroder Provst Z.
i Møgeltønder og kom 2 Aar efter til Kjøbenhavn til en anden
Morbroder, Postkasserer, Justitsraad Z., der gav ham Plads paa sit
Kontor. I 1778 blev han Student, og 1781 fik han Ansættelse som
Fuldmægtig i Generalpostamtet. Han forlod dog atter Postvæsenet
og slog ind paa den diplomatiske Vej. 1790 blev han Kancellist
ved Gesandtskabet paa Rigsdagen i Regensburg, men allerede et
Par Aar efter forflyttedes han til Wien, hvor han tilbragte en Række
Aar, først som Legationssekretær, fra 1802 med Titel af Legationsraad,
og fra 1805 som Chargé d’affaires, indtil han 1810 vendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free