- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
330

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noviomagus (ell. van Nijmegen), Poul, -1571, Præst - Numsen, Christian Frederik, 1741-1811, Officer, Diplomat, Hofmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog bemærkes, at en Mand som Niels Hemmingsen med anerkjendende
Ord 1564 tilegnede N. sin Fortolkning af Efeserbrevet. Da
Christian III ved Nytaarstid 1559 laa paa sit Dødsleje paa
Koldinghus, var N. hos ham og var ham til megen Trøst. Han skal have
holdt Ligtale over Kongen-, men Talen er ikke trykt, ligesom vi
i det hele ingen trykte Skrifter have fra N.s Haand. Sikkert har
han dog været en velstuderet Theolog; som Menneske roses han
højlig («vir consilio, prudentia et multis singularibus virtutibus et
donis Dei ornatus et præstans»). Den betydelige Indflydelse, han
havde haft i Christian III’s Tid, tabte sig under Frederik II. Sine
gejstlige Forleninger beholdt N. dog, ligesom han fremdeles
fungerede som Hofpræst hos Enkedronning Dorothea. Da Kong
Frederik skulde tiltræde sit Erobringstog til Ditmarsken (1559),
formanede N. ham paa en meget indtrængende Maade til at undgaa
Grusomhed, en Formaning, som des værre ikke blev tagen til Følge.
1569 sagdes N. at være død. Hans Bortgang indtraf dog først
26. Jan. 1571. – Han efterlod flere Børn, der alle bleve danske.
Datteren Dorothea ægtede Biskop Poul Madsen i Ribe (XI, 21),
men døde meget ung.

Zwergius, Siellandske Clerisie S. 450 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskr. II og 2. R. II.
Ny kirkehist. Saml. III.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I og II.
Aarsberetn. fra Geh. Archivet I og III.

H. F. Rørdam.


Numsen, Christian Frederik, 1741-1811, Officer, Diplomat,
Hofmand, var den næstyngste af nedennævnte Feltmarskal Michael
N.s 10 Børn og fødtes n. April 1741. Han ansattes 1757 som
Kornet ved Livgarden til Hest og udnævntes s. A. til
Kammerjunker. 1759 blev han Ritmester, 1763 Sekondritmester ved
holstenske Kyrasserregiment og s. A. forsat til Livgarden til Fods
som Kompagnichef. 1766 blev han Kammerherre- 1768 tillagdes
der ham Oberstlieutenants Karakter, og Aaret efter udnævntes han
til Sekondmajor ved Livgarden til Fods. 1772 sattes han à la suite
ved Garden som Følge af hans Udnævnelse til dansk Gesandt ved
det russiske Hof og var som saadan akkrediteret saa vel hos
Kejserinde Cathrine II som hos dennes Søn, Storfyrsttronfølgeren
Poul Petrowitsch (Poul I). Han kom derved til at afslutte
Forhandlingerne angaaende Oldenborgs og Delmenhorsts Udvexling mod
den hertugelig holsten-gottorpske Andel af Holsten, i hvilken
Anledning han udnævntes til Ridder (Storkors) af Danebrog 1773. I
Aaret 1776 afgik han, i Følge Ansøgning, fra Gesandtposten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free