- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
360

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffensen, Hans Christian, f. 1837, Generalavditør, Politiker - Steffensen, Jürgen Heinrich, 1814-54, Præst - Steffensen, Karl, 1816-88, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ogsaa stadig været Ordfører, og fornemmelig har S. som
Landstingets Finanslovsordfører i Aarene 1890-99 draget en ikke ringe
Del af det politiske Læs. Siden Samlingen 1890-91 har han været
Viceformand i Landstinget og Medlem af Rigsretten.

Det politiske Forlig i 1894 bragte S.s Navn stærkt frem i
Forgrunden, i det han paa Højres Side stod som en af Forligets
Bærere. I de nærmest paafølgende Aar holdt han sig derimod
noget tilbage, aabenbart dels fordi en Del af hans politiske
Meningsfæller med Misbilligelse betragtede det skete, dels fordi han
selv ansaa de paafølgende Aars politiske Kurs for forfejlet. Han,
der havde indtaget en fremtrædende Stilling i Højres Organisation
som Medlem af Repræsentantskabets Forretningsudvalg, trak sig i
1895 tilbage fra denne. Da Forhandlingerne om Skattelovene i
1900 førte til en Sprængning af Landstingets Højre, var S. blandt
de udtraadte, der krævede Folketingskommissionens Forslag lagt til
Grund for Forhandlingerne.

Som Generalavditør har S. faaet den Opgave at medvirke til
Omdannelsen af den militære Retspleje, hvorpaa der for Tiden
arbejdes i en Kommission, og i Forbindelse hermed kan det nævnes,
at S. var Medlem af den i 1897 nedsatte Kommission angaaende
Aalegaardsfiskeriet og har forfattet dennes Betænkning.

S., der i 1871 ægtede Elisa Marie Smith (f. 1844), Søster til
Overbibliothekar Sophus L. H. G. J. Birket S. (ovfr. S. 131), blev i
1891 udnævnt til Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1897 til
Kommandør af 1. Grad.

Wulff, Den danske Rigsdag S. 296 f.

M. P. Friis.


Steffensen, Jürgen Heinrich, 1814-54, Præst, Søn af ovfr.
nævnte Overlærer Asmus S., fødtes i Flensborg 16. Juli 1814. Efter
at have gaaet i Skole i sin Fødeby studerede han Theologi i Kiel,
blev theologisk Kandidat 1838 og 1840 Præst i Sarau (i Nærheden
af Pløen), hvor han døde 22. Dec. 1854. Han var en lærd Theolog,
der har skrevet flere Afhandlinger i Pelts «Theol. Mitarbeiten».

Allg. Deutsche Biographie XXXV.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

Fr. Nielsen.


Steffensen, Karl, 1816-88, Filosof, Søn af ovennævnte Overlærer
Asmus S., var født 25. April 1816 i Flensborg, studerede Filosofi
i Kiel og Berlin, tog Doktorgraden ved Kiels Universitet 1841 og
blev derefter Opdrager for Hertugen af Augustenborgs ældste Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free