- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
493

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lybecker, Johan Ludvig, 1743-1814, nationaløkonomisk Forfatter, Amtmand - Lübker, Detlev Lorenz, 1773-1852, Præst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s. A. fik han Bevilling som Overretsprokurator, blev 1769 Byfoged
i Nibe, 1771 Birkedommer paa Lindenborg, 1776 Kommitteret i
General-Toldkammeret, fra hvilken Stilling han entledigedes 1781;
1793 blev han Amtmand i Hjørring Amt, fra hvilket Embede han
suspenderedes 1801 og afskedigedes 1803. 1774 var han bleven
Kancelliraad, 1777 Justitsraad. Han døde 16. Juli 1814 i Aalborg.
Han var gift med Anne f. Benzon (d. 1819).

Efter at have skrevet en juridisk Afhandling om «Nævehug,
Ørefigen, Pust, Kindhest eller Munddask» (1769) udgav han i 1772
forskjellige Skrifter af økonomisk Natur, der belønnedes af
Landhusholdningsselskabet med Sølvmedailler, nemlig om «De danske
Kjøbstæders Tarv og Trang», om «Det vigtigste Saltvandsfiskeri i
Danmark, nemlig Sildefiskeriet» og «Korte Betragtninger over
Aarsagerne til Kornmangelen og de høje Kornpriser i Danmark». Den
sidstnævnte Afhandling, som maaske er den bedst kjendte af hans
Arbejder, hæver sig ikke over Gjennem snittet af de mange
Afhandlinger om Dyrtid og Kornmangel, som fremkom i Evropa paa
dette Tidspunkt. Han anklager «Kornpugerne» for at fremkalde
høje Priser. Som Værn mod disse Kornspekulationer anbefaler han
et Forsøg af den østerrigske Regering paa ved Visitation af
Kornlofterne at tvinge de formodede store Kornforraad frem, et Forsøg,
der i øvrigt gav et ynkeligt Resultat; han anbefaler ellers bl. a.
en Begrænsning af Kornudførselen og navnlig at anlægge
Kornmagasiner og at fastsætte en «bestandig» Kornpris. Hans
merkantilistiske Syn lægger sig ogsaa for Dagen i Afhandlingen om
Kjøbstæderne, naar han f. Ex. taler om, at der ikke maa gaa for mange
«Penge ud af Landet» osv. – Af L.s senere Arbejder kunne nævnes
«Forsøg til nogle Betragtninger over Fiskene og Fiskerierne» (1792)
og to Afhandlinger i Tidsskriftet «Cimbria» (1806) om Jordejendommes
Udstykning og om «Folkeformerelsen».

Worm, Lex. ov. lærde Mænd III.
Erslew, Forf. Lex.

H. Westergaard.


Lübker, Detlev Lorenz, 1773-1852, Præst, Forfatter,
blev født paa Godset Testorf i Wagrien 27. Okt. 1773, studerede
Theologi i Kiel, blev 1794 Lektor ved Frøkenklosteret i Preetz, 1795
Kapellan sammesteds, 1799 Hovmester paa Wulfshagen, 1803 Diaconus
i Langhorn, Bredsted Amt, og 1809 Kompastor i Husum.
Han blev 1843 Pastor emeritus og døde i Slesvig 1. Dec. 1852. Han
var gift med Georgine f. Hagemeister (d. 1844). Foruden nogle
Skolebøger, bl. a. danske Læsebøger med tyske Glossarier og Noter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free