Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof,
er født 18. Juli 1785 paa Christianshavn, hvor hans Fader, Friedrich
Gabriel Gottlieb S. (f. i Segeberg 7. Dec. 1743, d. i Kjøbenhavn 4.
Nov. 1794), var Læge ved Børne- og Opfostringshuset. Moderen,
Charlotte Amalia Friderica Lovisa f. Wilcken (Søster til J. E.
Hartmanns Hustru og f. 23. Okt. 1753 d. 26. Juli 1807), var en
Guldsmeddedatter fra Pløen. I sin første Barndom hørte S. derfor oftere
det tyske end det danske Sprog. Fra sit 6. Aar modtog han
Undervisning i Hjemmet af forskjellige danske Lærere, blandt hvilke
han med Taknemmelighed mindedes den senere Biskop J. Paludan-Müller.
Til hans Yndlingslæsning hørte den Gang Campes «Sjælelære»,
Gellerts Skrifter, Claudius’ «Wandsbecker-Bote» og «Peder
Paars». Gjennem Moderen, der var praktisk, energisk og meget
religiøs, vandt han end videre tidlig et indgaaende Kjendskab til
den tyske Bibeloversættelse. Aaret efter Faderens Død, 1795, sattes
han i den tyske Kirkes Skole, hvor Bibellæsning ligeledes var en
overvejende Del af Undervisningen. Læreren, en Kateket Kochen,
tog sig særlig af Drengen og læste privat noget Fransk med ham.
1798 fik S. imidlertid ved Paludan-Müllers Hjælp en Plads i
Herlufsholms Skole. Her tilbragte han 4 lykkelige Aar, afholdt saa
vel af Kammeraterne som af Lærerne, blandt hvilke han navnlig
traadte i et varigt Venskabsforhold til A. W. Brorson, der 1804
blev Skolens Rektor, og Naturhistorikeren H. B. Melchior.
1802 dimitteredes han til Universitetet.
Til sin anden Examen fik han den højeste Udmærkelse i de
filosofiske Discipliner. Til sit Embedsstudium valgte han dog
foreløbig Juraen, der jo paa den Tid havde faaet forhøjet Glans
ved A. S. Ørsteds første geniale Virksomhed. Samtidig læste han
imidlertid ivrig Poesi og forsøgte sig i Besvarelsen af et Par
mathematiske Prisspørgsmaal. Da Nordmanden Treschow 1803 havde
afløst Riisbrigh som filosofisk Professor, kom der imidlertid ogsaa
nyt Liv over Filosofien herhjemme, og S., som ikke havde kunnet
udholde at høre Steffens’ Forelæsninger, der forekom ham som
«Galmandssnak», besvarede nu ikke mindre end 3 Gange med
Held Universitetets filosofiske Prisspørgsmaal (1806, 7 og 10). Dette
skaffede ham bl. a. Kommunitetet og Valkendorfs Kollegium, hvor
han traadte i Venskabsforhold til Grundtvig; under dennes bekjendte
Krise 1810 var det S., der ledsagede ham hjem til Faderen i Udby.
Ogsaa med den Ørstedske Kreds var S. traadt i venskabelig
Forbindelse. I A. S. Ørsteds «Juridisk Arkiv» skrev han forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
