- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
602

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Peter Conrad, f. 1830, Højesteretsassessor - Müller, Peter Erasmus, 1776-1834, Biskop, Historiker, Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 1879 tillige til Næstformand i Sø-
og Handelsretten og 1880 til Højesteretsassessor. 1892 Kommandør
af Danebrog, M. har udgivet «Realregister til Domssamlingerne for
civile Sager» for 1840—47 (1877) og for 1872—76 (1878) og har
skrevet Afhandlinger om Hjemsendelse i «Ugeskrift f. Retsvæsen»
1867 og 1868. Han har fungeret som Formand for Frederiksberg
Fattigkommission, været Censor ved de juridiske Examiner, Medlem
af Landmandsbankens Bankraad og Formand for Kjøbenhavns
Understøttelsesforening; han er Direktør i Kjøbenhavns Kreditforening. —
1860 ægtede han Ane Johanne Kirstine Grüner, Datter af
Sognepræst Fred. Vilh. G. og Ingeborg f. Skriver.

Jul. Lassen.

Müller, Peter Erasmus, 1776—1834, Biskop, Historiker, Sprogmand,
var Søn af ovfr. anførte Konferensraad Fred. Adam
M. (d. 1795) og blev født i Kjøbenhavn 29. Maj 1776. Kun 4 Aar
gammel mistede han sin Moder og opvoxede stille og uden megen
Omgang med jævnaldrende hos sin Fader, hvis rige Samling af
Bøger og Kunstsager i høj Grad beskæftigede Barnet. Undervist
af private Lærere, særlig af senere Amtsprovst Bøgh (III, 318),
dimitteredes han af denne 17-92 til Universitetet og fik Udmærkelse
ved alle Examiner. S. A., hans Fader døde, blev han theologisk
Kandidat og var nær selv blevet Dødens Offer i disse Aar ved
gjentagne alvorlige Sygdomme. 1797 vandt han Guldmedaillen for
den theologiske Prisopgave, og s. A. erhvervede han Magistergraden
for en kirkehistorisk Afhandling. Strax efter rejste han sammen
med Jacob Aall til tyske Universiteter, opholdt sig 1 1/2 Aar ved
disse og et Aar i Frankrig og England; paa en Del af Rejsen
havde han L. Engelstoft og B. Thorlacius til Fæller. Strax efter
sin Hjemkomst begyndte han at holde offentlige Forelæsninger over
kristelig Moral og blev 1801 ansat som extraordinær theologisk
Professor. 1803 fik han den theologiske Doktorgrad og giftede sig
1805 med Louise Augusta Stub (f. 1778 d. 1852), Datter af
Kommandørkapitajn O. F. S. og Datterdatter af Professor C. G.
Kratzenstein (IX, 465). Samtidig overtog han Redaktionen af «Lærde
Efterretninger», som han fortsatte (1811) med «Dansk
Litteraturtidende» indtil 1830. Det var et Tegn paa Regeringens Tillid til
ham, naar han 1809 skaffede Bladet Bevilling paa at maatte optage
anonyme Recensioner, hvilket var blevet hans Forgænger, Nyerup,
nægtet. Hans litterære Anmeldelser i Almindelighed have mindre
Betydning: ved hans Bedømmelse af theologiske og religiøse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free