- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
168

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Julius Christian, f. 1836, Læge - Lehmann, Martin Christian Gottlieb, 1775-1856, Kollegiedeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentliggjort statistiske Undersøgelser om Dødeligheden deraf
i Kjøbenhavn (1882) og i de danske Provinsbyer (1884),
videre udførte i hans Hovedarbejde: «Bidrag til
Kundskab om Lungesvindsotens Forekomst i Danmark»
(1886). L. døde 2. Jan. 1901. – 1868 ægtede han
Emilie Elisabeth Behrens,
Datter af Jærnbanedirektør Heinrich B.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Lehmann, Martin Christian Gottlieb, 1775-1856, Kollegiedeputeret.
Martin L. er født 16. Marts 1775
i Hasselau ved Uetersen i Holsten, hvor hans Fader,
Johann Gottlieb L., var Præst; Moderen var Elisabeth
f. Zornikel. Efter at have besøgt Gymnasiet i Altona
studerede han først Theologi og derpaa Filologi og
Naturvidenskab ved Universitetet i Gøttingen, hvor
han 1799 erhvervede den filosofiske Doktorgrad. Han
skulde nu have været Rejsementor for en ung, fornem
Englænder, men Krigsforholdene hindrede Rejsen, og han
kom i Steden til at opholde sig 4 Aar i England. 1802
var han i Paris, hvor han syslede med Tanken om at
udgive Pli-nius med Anmærkninger. Fra England vendte
han tilbage til Gøttingen, hvor han modtog og afslog
et Tilbud om Ansættelse som Professor i Naturhistorie
ved Universitetet i Moskov. Han droges mere mod at
blive ansat ved Universitetet i Kiel. Heraf blev
der dog intet, men ved Hertugen af Augustenborgs
Indflydelse blev han 1804 Assessor i Økonomi- og
Kommercekollegiet i Kjøbenhavn. Som saadan ordnede
han Aaret efter en Industriudstilling i Kiel, den
første i det danske Monarki, og skjønt han færdedes
i Ørstedernes og Oehlenschlägers Kredse, var og
blev hele hans Udvikling tysk, selv efter at han
8. Maj 1809 havde ægtet en fuldt ud dansk Kvinde,
Frederikke Louise Bech (f. 2. Febr. 1787 d. 9. Maj
1834), Datter af Etatsraad, Borgmester i Kjøbenhavn
Peter B. Han var i hele sin Dannelse tyskselvfølende,
og hans væsentlige Omgang var de tyske Medlemmer
af de herværende Kollegier. Men derfor virkede
han dog med Interesse for det danske Erhvervslivs
Udvikling, han skrev om Kurvemageriet i Kjøbenhavn,
om Kniplingsvirksomheden i Tønder og om Fiskeriet
langs vore Kyster, ligesom han fra 1810 - 14 var den
ene af Udgiverne af «Handels- og Industritidende».
Ved Kjøbenhavns Bombardement 1807 mistede han
alle sine Samlinger, og ogsaa paa anden Maade fik
han Tidens Vanskelighed at mærke. Man levede af
og for Surrogater, og 1812 skriver han da om Tangs
Anvendelse i Steden for Krølhaar. Den Hengivenhed,
hvormed han havde sluttet sig til Kronprins Frederik
og det af ham styrede Samfund, kunde han ikke bevare
for Frederik VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free