- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
250

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stabell, Frederik Wilhelm Bruenech, 1763-1836, Officer - Stach, Matthæus, 1711-87, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adjudant hos Kronprinsen og 1815 udnævnt til tjenstgjørende
Generaladjudant for Armeen og Chef for Generalstaben, 1818 til Oberst
og Chef for den nyoprettede 2. akershusiske Infanteribrigade, blev
s. A. Generalmajor, 1821 Generallieutenant og 1833 General. Fra
1825 var han 1. Adjudant hos Kongen og Chef for dennes norske
Stab, 1829 blev han højstkommanderende General i Kongens
Fravær efter Aaret forud at være fratraadt som tjenstgjørende
Generaladjudant. 1835 blev han Seranmerridder. Han døde i
Christiania 2. Juni 1836. – S. blev 17. Jan. 1792 gift med Helene
Voigt (f. 16. Sept. 1772, d. paa Onsø Præstegaard 29. Juli 1850),
Datter af Regimentsfeltskær Johan Nicolai V.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner.
Ødegaard, Norske Jægerkorps’s Hist.
Schnitler, Blade af Norges Krigshist.

C. O. Munthe.


Stach, Matthæus, 1711-87, Missionær, fødtes i Mankendorf
i Mähren 4. Marts 1711. Hans Fader stod i Forbindelse med
Efterkommerne af de bøhmiske Brødre, og 1728 flygtede han selv
til Herrnhut. Der gjorde han først Tjeneste i Waisenhuset, siden
erhvervede han det daglige Brød paa et Uldspinderi. 1730 vendte
han tilbage til Mankendorf med sin Fætter Christian Stach, da
denne vilde hente sin Familie til Herrnhut, og senere flyttede
ogsaa M. S.s nærmeste Slægt der til. I April 1733 rejste M. S. til
Grønland sammen med Chr. David og Chr. Stach paa det danske
Skib «Caritas», og i Maj landede han og hans Ledsagere i
Grønland, hvor Hans Egede tog godt imod dem og lovede at lære dem
Grønlandsk. 29. Marts 1739 døbte de herrnhutiske Missionærer de
første Grønlændere, men Aaret efter rejste M. S. til Evropa, til
Synoden i Marienborn. 4. Febr. 1741 blev han gift med Rosine
Stach og 12. Dec. s. A. ordineret til Ældste. I Juli 1742 drog
han atter til Grønland, og der lagde han 1747 Grund til en Kirke
paa Stationen «Neu-Herrnhut». Efter en ny Rejse til Evropa gik
han til Nordamerika, og 1751 blev han kaldet til at arbejcfe som
Missionær blandt Eskimoerne paa Labrador. Inden dette Arbejde
kom i Gænge, var han gjentagne Gange i Grønland, hvor han
grundede Stationen Lichtenfels og forberedte Grundlæggelsen af
Stationen Lichtenau; tillige skrev han en grønlandsk Grammatik
og et grønlandsk Lexikon. 1771 mødte han i Barby for at gjøre
Regnskab for sin Tjeneste, og derpaa rejste han med sin Hustru,
der en Tid lang havde levet adskilt fra ham, til Wachau i
Nord-Carolina, hvor han døde 21. Dec. 1787. Zinzendorf satte megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free