Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Caspar Peter, 1805-82, Historiker - Paludan-Müller, Frederik, 1809-76, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenstand-Goiske, en Datter af Konferensraad Johan Ph. K. R.-G. (VI, 121);
hun døde 10. Jan. 1877.
Universitetets Festskrift ved Salvingen 1840.
Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. 1870, Nr. 559.
Ude og Hjemme V, Nr. 225 f.
Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh.
Hist. Tidsskr. 6. R. III, 167 ff.
Kr. Erslev.
Paludan-Müller, Frederik, 1809-76, Digter.
Frederik (af sine nærmeste altid kaldet Frits) P.-M. er født i Kjærteminde 7. Febr.
1809 som 4. Søn af Præsten (senere Biskop i Aarhus) Jens P.-M,
(s. ndfr.). Moderen skal have været meget opvakt, ikke uden
digterisk Begavelse; men hun var i høj Grad nervøs og allerede
under Sønnens første Opvæxt overspændt indtil Sindssygdom, saa
at F. P.-M. i sine Barndomsaar levede mellem Søskende og
Kammerater en Smule «for Lud og koldt Vand», som han selv senere
sagde. Dog mindedes han bestandig med stor Kjærlighed
Kjærteminde og var fuld af Anekdoter om snurrige Originaler derfra,
som han ogsaa har indført i rigt Maal i sit sidste store Arbejde,
«Ivar Lykkes Historie». Da Faderen 1819 blev Stiftsprovst i Odense,
gjennemgik han Latinskolen der og kom 1828 som Student til
Kjøbenhavn. Han var meget tidlig begyndt at skrive Vers og
havde i Skoletiden sikkert skrevet en Mængde; dog regnedes han
blandt Studenterne fra 1828 foreløbig ikke til «de 4 store Poeter»,
men kun til «de 12 smaa» (slgn. I, 232). Men den Gang skrev jo
Alverden Vers, og blandt de unge var det vanskeligt at skjelne
mellem kaldede og ukaldede. Hans Fader holdt ham naturligvis
til et Brødstudium (Jura); han tog juridisk Examen 1835, men gjorde
senere i Livet aldrig Brug af den som Adkomst til nogen Ting.
Han var vistnok saa ideelt anlagt, som et Menneske nogen
Sinde har været, men det forhindrede ikke, at han dog i sin
Ungdom i høj Grad var, hvad man kalder et Verdensbarn. Med sin
slanke Ynglingeskikkelse, sine ædle og fine Ansigtstræk, fyrige og
dybtliggende mørkeblaa Ojne og lysebrune, krøllede Haar var han
ikke ilde set af det andet Kjøn; desuden anede man, at der i
denne Yngling boede mere end i de fleste. Hans sprudlende og
overstadige Lune gjorde ham til Livet i Selskaberne. Allerede i
sine første Studenteraar følte han sig draget til en Kreds af
kvindelige Slægtninge, Døtre af Professor C. A. Borch i Sorø (II, 499).
Til den ene af dem, Andrea, der var over 20 Aar ældre end han
og gift med den berømte norske Naturforsker C. Hansteen (VII,
69), sluttede han sig med en Slags tilbedende Venskab og skriftede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
