Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher, f. 1822, Arkivar - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelmine Christiane Stenersen, Datter af Professor theol. Stener Joh. S.
i Christiania.
Erslew, Forf. Lex.
A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 137 ff.
O. Nielsen.
Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter,
Søn af ovfr. omtalte Sognepræst Johan G., blev født i Udby
Præstegaard 8. Sept. 1783. Sin første Undervisning modtog han i
Hjemmet, men i Foraaret 1792 blev han sendt over til Præsten L. S.
Feld i Tyregod, og i dennes Præstegaard paa den jyske Hede
opholdt han sig 6 Aar for at blive forberedt til Mesterlektien i Aarhus
Latinskole. Ovre paa Heden havde han stor Glæde af Bønderne,
Bierne, Huitfeldts Krønnike, Holbergs Kirkehistorie, hans Komedier og
«Niels Klim» og af «1001 Nat», og de gamle Salmer og Kingos Aftensuk
gjennemklang hans Bryst, saa at han mange Aar efter kunde
høre dem «hviske til Hjærtet, som Engle hilse fra Barnedage».
Skolegangen i Aarhus tiltalte ham derimod aldeles ikke; Skolen var stærkt
i Forfald, og han var selv kommen ind i Lømmelalderen. I
Begyndelsen havde han dog endnu den gamle Læselyst. Hver Aften læste
han forskjellige Folkebøger højt paa et Skomagerværksted, og gjennem
Suhms Bog om Odin erfarede han med Glæde, at de gamle Guders
Minde ikke var saa udslettet, som han før havde tænkt sig. Men da
den første Vinter var gaaet, lagde han de historiske Bøger til Side
og «udsov» sig gjennem Skolen.
Da han 1800 blev dimitteret til Universitetet, var ikke alene
Læselysten forsvunden, men Ynglingen, der var udgaaet fra et kristent
Hjem, traadte ind i det nye Hundredaar og Studenterlivet «som en
Hedning». Trods Skibbruddet paa sin Tro valgte han dog det
theologiske Studium, da han efter et koldt og kort Besøg i Hjemmet
kom til Kjøbenhavn. I Rusaaret blev han Vidne til Skærtorsdagsslaget,
men det havde ikke den samme vækkende Indflydelse paa
ham som paa Oehlenschläger. I Studenterkorpset, der var dannet
for at møde den truende Fare, traf han imidlertid en jævnaldrende
Jurist, Bornholmeren P. N. Skovgaard, hvis Venskab fik stor
Betydning for ham. Skovgaard viste ham nemlig hen til Eddaerne, Sagaerne,
Saxo og Snorre, og hans historiske Sans vaagnede paa ny. Han
begyndte ogsaa at mærke Digteren i sig, og midt under Examenslæsningen
udkastede han en Plan til et Sørgespil om Sigurd
Fofnersbane. Af de theologiske Forelæsninger havde han intet Udbytte,
men hans Fætter Henrik Steffens’ Foredrag over Naturfilosofien og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
