Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henneberg, Hans Christian, 1826-93, Xylograf - Hennings, August Adolph Friedrich, 1746-1826, civil Embedsmand og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i 5 Aar, samtidig med at han besøgte Kunstakademiet. Med den
Reiersenske Fonds Hjælp kom han til Tyskland (1847-49), hvor
han uddannede sig i Dresden og München. I den sidste By
deltog han bl. a. i Udskæringen af Billederne til en Jugend-Kalender
med Tegninger af Lorens Frølich. Her hjemme har han leveret
Billeder til Holsts «Felttogene», Fabricius’ Danmarkshistorie osv. Fra
1862-84 virkede han ogsaa som Fotograf, og 1866 opfandt han en
hurtig meget benyttet Methode, hvorved den paagjældende
Kunstnertegning, der skulde skæres i Træ, direkte kunde overføres paa
Træstokken, hvad der var et væsentligt Fremskridt. Paa den
nordiske Udstilling i Stockholm 1866 fik han Medaille for sine Træsnit.
– H., som 9. Nov. 1854 ægtede Anna Dorothea Severine Drejer
(f. 18. Juli 1829), Datter af Handelsagent Carl Peder Christian D.,
døde 9. Maj 1893.
Weilbach, Konstnerlex.
Industriforen.s Maanedsskr. 1866.
C. Nyrop.
Hennings, August Adolph Friedrich, 1746-1826, civil Embedsmand og Forfatter, tilhørte en gammel Ditmarskerslægt. Han
fødtes 19. Juli 1746 i Pinneberg, fik af sin Fader, Amtsforvalter og
siden Etatsraad Martin Nicolai H., den omhyggeligste Opdragelse,
besøgte i 2 Aar Gymnasiet i Altona, tog Afsked der fra med en
offentlig forsvaret latinsk Afhandling om de danskes ældste Love
og Sædvaner (1763), drog saa til Gøttingen, hvor han erhvervede
sig en grundig juridisk og kameralistisk Fagdannelse og, i Marts
1766, kreeredes til Dr. Juris, af den berømte Putter, der gav hans
Talent, Flid og fine Sæder et glimrende Vidnesbyrd.
Inden H. forlod Universitetet havde Rousseaus Bøger sat Ild
i hans Blod og givet hans Aand en halv sværmende, halv revolutionær
Retning. Vendt tilbage til Pinneberg tilbragte han et langt,
ufrivilligt Otium med ørkesløse Grublerier under Læsning af
Oldtidens og Samtidens Filosofer og Digtere. 1768 gik han til Kjøbenhavn,
følgende en Indbydelse fra den jævnaldrende Baron Ernst
Schimmelmann. Forholdet førte snart til et enthousiastisk Forbund,
der i H.s Øjne var bestemt til at sikre Kontrahenterne en stor
Fremtid som Statens Reformatorer. Foreløbig maatte han dog
overlade Struensee og hans Venner Affærerne og nøjes med
Tilskuerrollen. I Maj 1770 var H. paa en Hofmaskerade bleven
hemmeligt Vidne til Livlægens Forhold til Dronningen. Han
røbede strax Opdagelsen for Skatmesteren, den ældre Schimmelmann,
der foretrak at fjærne Angiveren. H. maatte ufortøvet gaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
