- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
590

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Kuhla, Arent, 1599-1658 - Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og blev født paa sin Fædrenegaard 2. Febr. 1599. 1611
kom han som Edelknabe til det oldenborgske Hof
(til 1615), blev derpaa Page hos Fyrsten af Anhalt
og tjente siden fra 1618-21 Ærkebispen af Bremen,
Hertug Johan Frederik, først som Edelknabe og siden
som Hofjunker. Efter en længere Rejse i de tyske
Lande, Italien og Frankrig traadte han 1625 atter i
sin sidste Herres Tjeneste, nu som Staldmester, men
forlod denne Stilling 2 Aar efter for at overtage en
Plads som Kammerjunker hos den danske Prins Frederik
(senere Frederik III), med hvem han derefter berejste
Holland og Frankrig. 1632 udnævnte Kong Christian IV
A. v. d. K. til sin Staldmester, og denne Stilling
beklædte han til Kongens Død. Desuden brugtes han
til flere udenlandske Sendelser, og 1645 beordredes
han som Marskal til Grænsemødet med de svenske. Han
havde forskjellige Forleninger: Vesteraalen og Lofoten
i Norge 1638-42, Dalum i Fyn 1642-45 og Kronborg,
Frederiksborg og Abrahamstrup fra 1645, de 2 sidste
til 1648, men Kronborg til sin Død, som indtraf
sammesteds 14. Febr. 1658. Kongen havde 1643-47
betroet ham Tilsynet med Ulrik Chr. Gyldenløves Gaarde
Ulriksholm, Trellerup og Østergaard. A. v. d. K.,
som 2. Okt. 1642 havde ægtet Anne Iversdatter Vind
(f. 1622, levede endnu 1674), blev 1643 naturaliseret
som dansk Adelsmand, men Slægten uddøde her i Landet
alt med hans Sønnedatter. Han ejede Løjtved i Fyn,
som han 1652 havde kjøbt af Fru Karen Krabbe.

J. D. Barsker, Ligpræd. ov. A. v. d. K.

Thiset.


Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832,
Komponist. Frederik K. blev født 11. Sept. 1786 i
Uelzen i Hannover, hvor hans Fader, Johan Carl K.,
var Hoboist ved et hannoveransk Linjeregiment og i
øvrigt ernærede sig ved Musikundervisning; Moderen
var Charlotte Dorothea f. Seger. Det var et temmelig
fattigt Hjem, i hvilket K. opvoxede mellem mange
Søskende, og han fik kun en tarvelig Opdragelse i
sin Barndom; Faderen gav ham selv lidt Undervisning
i Musik, uden at der dog var taget nogen Bestemmelse
om, at han skulde uddannes til Musiker. Et Tilfælde
afgjorde hans Skæbne, i det han i en Alder af o. 9 1/2
Aar paa en mørk Aften paa Gaden i Lüneburg, hvortil
hans Forældre den Gang vare flyttede, faldt med en
Flaske, der knustes og sloges ind i hans Hoved. Under
et langt og smertefuldt Sygeleje, der endte med,
at han mistede sit højre Øje, fandt man paa, for at
adsprede Barnet, at anbringe et Klaver tværs over
hans Seng, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free