- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
489

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rask, Rasmus Kristian, 1787—1832, Sprogforsker,
var født 22. Nov. 1787 i Landsbyen Brændekilde (en Mils Vej fra Odense),
hvor hans Fader, Niels Hansen Rasch (f. i Paarup 13. Marts 1749,
d. i Fjelsted Sogn 5. Dec. 1810), beboede et lille (nu ombygget)
Hus. Faderen, der af Profession var Skrædder, skal have været
en begavet og for sin Stand ualmindelig belæst Mand, der bl. a.
gav sig en Del af med Lægekunsten og havde stort Ry for sine
heldige Kure som «klog Mand»; han ejede en ret god Bogsamling,
navnlig af historiske Arbejder (f. Ex. Arild Huitfeldt). Han var
3 Gange gift; R.s Moder var hans 2. Hustru, Birthe Rasmusdatter
(d. 6. Avg. 1801, 47 Aar gammel). R. var ved sin Fødsel meget
lille og skrøbelig og vedblev som Barn at være svagelig, saa at
Faderen, da de 3 andre i dette Ægteskab fødte Børn døde, skal
have klaget over, at Vorherre kun lod ham beholde det, der ikke
duede noget. Men det skulde snart vise sig, ogsaa for ham selv,
hvor overilet denne Dom var, og at der i Sønnens svagelige
Legeme boede en ganske usædvanlig Aand. Faderen læste selv
med ham; nogen Undervisning fik han ogsaa af Sognepræsten P.
Jacobsen, efter at man ret var bleven opmærksom paa hans
Begavelse; selv læste han endelig flittig i Faderens Bogsamling. Det
blev saa besluttet, at han skulde gaa den studerende Vej, og i
Juni 1801 blev han optagen i nederste Klasse i Odense Latinskole.
Der foreligger fra hans Skoletid en Række Vidnesbyrd om den
Interesse, den lille vævre Landsbydreng vakte hos sine Lærere —
blandt hvilke der var flere fremragende Mænd — ved sin Flid,
sit hurtige Nemme, sin sikre Hukommelse, sin fine Iagttagelsesevne
og sine skarpsindige Bemærkninger, om den hurtige Fremgang,
han gjorde, og om den vækkende Indflydelse, han udøvede ogsaa
paa Meddisciple, bl. a. N. M. Petersen. Tidlig førte hans Trang
til Kundskaber og Klarhed ham langt ud over Skolens Fordringer.
Fra først af ledet af sin Interesse for Historie og særlig for
Nordens Oldtid begyndte han omtr. i Foraaret 1804 paa egen Haand
at studere Islandsk efter Folioudgaven af «Heimskringla», som han
laante af en af Lærerne, men Aaret efter havde den store Glæde
selv at modtage som Flidsbelønning. Uden andet Hjælpemiddel
end den ledsagende danske Oversættelse uddrog han af Texten
selv Sprogets Ord og Former og udarbejdede sig paa Grundlag
heraf efterhaanden baade en Ordbog og en hel Grammatik. Det
er tydeligt, at allerede nu den sproglige Side efterhaanden fanger
ham endnu mere end den historiske. Fra Islandsk føres han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free