- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
571

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Saldern, Caspar, 1710-86, gottorpsk-russisk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Saldern, Caspar, 1710-86, gottorpsk-russisk Statsmand.
Han var Søn af en Amtsforvalter Friedrich v. S. i Aabenraa;
Moderen var en født Kamphøvener. Efter at han havde uddannet sig
som Jurist ved Universiteterne i Kiel og Gøttingen, kom han ind
paa Embedsbanen i det gottorpske Holsten, hvor han blev Amtsforvalter
i Neumünster. Her kom han snart i en heftig Strid med
sin Amtmand, Grev Dernath, men fik Ret af det gottorpske Gehejmeraad.
Senere stillede imidlertid Forholdene sig mindre heldig
for ham som en Følge af bitre Stridigheder iblandt de ledende
Statsmænd i det lille Fyrstendømme, saaledes at han valgte at
flygte til Rusland, hvor den daværende gottorpske Hertug, Carl
Peter Ulrik, den Gang opholdt sig som russisk Tronfølger. Da
han var saa heldig at indynde sig hos denne, naaede han efterhaanden
at blive holstensk Gehejmeraad, i det han som saadan
vedblev at opholde sig hos Tronfølgeren. Det var i denne Stilling,
han kunde give sin fyrstelige Herre Raad, da denne i Aaret
1762 besteg den russiske Trone og strax stillede sig det som sit
første Maal at føre Krig imod vort Fædreland.

S. var en stor Egoist, baade herskesyg og pengekjær, foruden
at han var hidsig og brutal i sin Optræden; men han var en
begavet Mand, der ikke var mindre snu end handlekraftig. Hvor
vanskelig end en saadan Natur maatte være at have at gjøre med,
kunde han aabenbart være en højst fordelagtig Forbundsfælle, naar
han vilde være det. Under det truende Forhold til den russiske
Kejser trængte Regeringen i Kjøbenhavn haardt til en saadan, og
det traf sig saa heldig, at S. virkelig var tilbøjelig til at række
den sin Haand. Hvor lidt han end mente at ville gjøre det for
intet, var det dog ikke alene egen Fordel, han her tænkte paa.
Det synes, som om han har haft Øje for, at hans holstenske
Fædreland kun var ilde tjent med at være delt imellem den danske
Konge og den gottorpske Hertug, og at det ej heller vilde være
til dets Gavn, om det i sin Helhed blev knyttet som et lille
fjærntliggende Appendix til det store Rusland, men at det var naturligst,
at det helt blev bragt under den danske Konges Herredømme, da
det geografisk laa op til hans Lande. Men denne hans Tankegang
faldt nøje sammen med den Plan, som den danske Regering
i længere Tid havde været ivrig for, nemlig at komme til en
Udsoning med det gottorpske Fyrstehus ved et Mageskifte imellem
det hertugelige Holsten og de til Danmark hørende Fyrstendømmer
Oldenborg og Delmenhorst. Saa gjærne S. end vilde virke herfor,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free