Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Herman Frederik, f. 1821, Forfatter - Ewald, Johann, 1744-1813, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besindig prøvende Dom, indgaaende psykologisk Analyse
og en egen stilfærdig Poesi, der opruller Billede
paa Billede for en.
Rækken af de historiske Romaner er lang: «Knud
Gyldenstjerne » (1875), «Niels Brahe» (1877),
«Anna Hardenberg» (1880), «Valdemars-Toget» (1884),
«Dronningens Jomfruer» (1885), «Niels Ebbesøn» (1886)
og «Griffenfeld» (1888), men E. har dog ikke for
denne Digtart forsømt den sociale Roman, ved hvilken
han vandt sine første Lavrbær: foruden mange mindre
Fortællinger har han udgivet «Agathe» (1873), «Blanca»
(1878) og «Georg Reinfeldt» (1881). De allerfleste
af hans Bøger ere udkomne i flere Oplag, og en Del af
dem er oversat paa Svensk, Engelsk og Tysk. I Danmark
have de ikke blot fundet Vej til ethvert Hjem, hvor
man i det hele har Interesse for Litteraturen, men
E. er tillige en meget læst og meget yndet folkelig
Forfatter, hvis rene Sprog, noble Livssyn og ægte
nationale Følelse kun kunne virke i god Retning.
Illustr. Tid. XIII, 125.
P. Hansen, Nord. Digtere i vort Aarh., 2. Udg., S. 630 ff.
F. Winkel Horn, Den danske Lit. Hist. II, 415 ff.
Højberg og Rasmussen, Den danske Skønliteratur S. 163 ff.
Sophus Bauditz.
Ewald, Johann, 1744-1813, Officer, er født 30. Marts
1744 i Kassel, hvor hans Fader var Regnskabsfører ved
Overpostamtet; Moderen var født Breithaupt. Fra den
tidligste Barndom stod hans Hu til Krigerstanden,
og 1760 lykkedes det ham at blive Frikorporal i
det hessiske Infanteriregiment Gilsa, i hvilket
han deltog i Resten af Syvaarskrigen og udnævntes
til Officer. 1770 mistede han i en ungdommelig Duel
med en af sine gode Venner sit venstre Øje og maatte
udholde et langt Sygeleje. Under dette studerede han
ivrig Krigskunstens Theori, navnlig den Del deraf,
der omhandler den taktiske Føring af Tropperne,
og ligesom disse Studier strax satte Frugt i et
den regerende Landgreve tilegnet lille Skrift om
Detache-mentskrigen, hvilket 1774 indbragte ham
Kapitajns Udnævnelse, saaledes kom de i Virkeligheden
til at danne det bestemmende Grundlag for Retningen
af E.s hele militære Udvikling. 1776 drog E. som
Chef for et Jægerkompagni i et af England hvervet
hessisk Troppekorps til Amerika og viste sig her under
Kampen mod Fristaterne ved gjentagne Lejligheder som
en tapper og kløgtig Fører. 1781 blev han fangen
ved Yorktowns Kapitulation, udvexledes kort før
Fredslutningen og vendte 1784, hædret med smigrende
Anerkjendelse af de engelske Generaler og med den
hessiske Orden pour la vertu militaire, tilbage til
sit Fødeland. Forholdene her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
