- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
60

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Langen, Johann Georg, 1699-1776, Forstmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broder J. G. v. L. til Norge, blev udnævnt til dansk Hofjægermester,
Medlem af Forstkommissionen og senere til 2. Kommitteret
i General-Forstamtet. Ved dettes Ophævelse 1746 kom han i Spidsen
for Tønsberg Saltværks Skove, men Aaret efter blev han afskediget,
vendte tilbage til Tyskland og bestyrede de blankenburgske Skove
i Brunsvig indtil sin Død, 16. April 1751. L., der vistnok var ugift,
har udfoldet en betydelig Virksomhed, særlig ved Udarbejdelsen af
Kort over en stor Del af Norge.

J. A. Krag, Bidr. t. d. norske Skovvæsens Hist.
R. Hess, Lebensbilder hervorragender Forstmänner.
Norsk Forstforenings Aarh. 1886 og 1891.
Zeitschr. d. Harz-Vereins f. Geschichte 1874.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-l8l4 II.

A. Oppermann.


v. Langen, Johann Georg, 1699-1776, Forstmand,
ældre Broder til ovennævnte F. Ph. v. L., blev født i Oberstadt 22. Marts
1699. Faderen lod ham undervise i «Skov-, Jagt- og andre Videnskaber»,
og han kom tidlig i Tjeneste som Jagtpage hos Hertuginden
af Sachsen-Meiningen, senere hos hendes Broder Hertug Ludvig
Rudolf af Brunsvig, der sendte den 20aarige Page til Hofferne i
Stuttgart, München og Wien for at studere Jagten der. Hjemkommen blev
L. 1721 udnævnt til Hof- og Jagtjunker, men synes tidlig at have
sat Skovbruget over Jagten; 1726 nævnes han som Forstmester, og
med stor Iver kastede han sig over at frede Skovene, befri dem
for Servitutter og forbedre deres Dyrkning, bl. a. ved Indførelsen
af fremmede Træarter, saasom Lærk og Ædelgran. Dernæst foretog
han en Opmaaling, Taxation, Beskrivelse og Planlægning for
de blankenburgske Skove og var saaledes sysselsat paa alle de
Omraader, der skulde gjøre hans Navn berømt. I Steden for den
gammeldags Plukhugst, ved hvilken man fældede enkelte Træer
rundt om i hele Skoven, indførte han den regelmæssige Hugstinddeling,
saaledes at der hvert Aar skulde hugges paa større
samlede Flader: Naaleskoven, naar den var 80 Aar, Løvskoven i
40 Aars Alder, dog saaledes, at der blev overholdt enkelte Træer
i 80, 120 eller 160 Aar, for at de kunde give svært Gavntræ og
kaste Frø (altsaa en Slags «Mellemskov»). – 1735 berejste L.
Schweits, Frankrig og England; Aaret forud har han vistnok været i Norge.

Da Christian VI ønskede gjennemført en Forbedring af de
norske Skove, bad han sin Fætter Grev Christian Ernst af
Stolberg-Wernigerode skaffe et Par kyndige tyske Forstmænd, som kunde
forestaa Arbejdet. Grev Stolberg henvendte sig til den regerende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free