Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ludvig Ferdinand, 1714-76, Sukkerraffinadør - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktion er affattet paa et let og flydende Dansk, der ikke tyder
paa, at han, skjønt født i Oldenborg, har faaet nogen tysk
Opdragelse, og den vidner om, at det ikke var med urette, at
Direktionen ansaa ham for en habil og foretagsom Forretningsmand.
1746 forfremmedes han til Kompagniets Kjøbmand paa Christiansborg
og afgik atter til Guinea. 3 Aar efter blev R. udset til
Gouvernør, men rejste hjem for sit Helbreds Skyld, og denne
Gang ikke med tomme Hænder. Nogle Aar efter anlagde han et
anseligt Sukkerraffinaderi i Kjøbenhavn (Nyhavn), hvortil han 1754
fik kongl. Privilegium. Sit Navn har han gjort bekjendt for
Efterverdenen ved sine Efterretninger om Kysten Guinea (1756 og 1760;
for en Del oversatte paa Tysk 1769), der ere fortalte med meget Liv
og støttede paa Selvsyn og Arkivstudier. Han ægtede 2. Jan. 1751
Anna Cathrine Wedderkamp (d. 1770), med hvem han havde 14
Børn, hvoraf kun 5 overlevede ham. Selv døde han i Kjøbenhavn
af Tæring 17. April 1776.
Nyerup, Lit. Lex.
Adresse-Cont. Efterr. 1776, Nr. 67.
G. L. Grove.
Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom, fødtes 25.
Sept. 1644 i Aarhus, hvor hans Fader, Christen Olesen R., var en
ret velhavende Kjøbmand. Hans Moder hed Anne Marie Storm.
Faderen ejede en lille mathematisk Bogsamling samt nogle navtiske
Instrumenter, der indgøde R. Interesse for Mathematik og Maalekunst.
Efter at have gjennemgaaet den lærde Skole i sin Fødeby
kom R., 18 Aar gammel, til Kjøbenhavn og blev i April 1662
indskreven ved Universitetet. Han kom i Huset hos Rasmus
Bartholin og var nu i 9 Aar dennes Amanuensis eller, som Bartholin
selv kalder ham, «min Domesticus». I de 4 sidste af disse Aar
deltog han med sin Lærer i Forberedelsen til en fuldstændig
Udgave af Tyge Brahes Observationer, hvortil Frederik III havde
bevilget betydelige Midler (s. I, 563). I 1671 kom Abbe Jean
Picard til Danmark for paa Pariser-Akademiets Vegne at foretage
en Nybestemmelse af Uranieborgs geografiske Beliggenhed.
Christian V overdrog Bartholin at gaa ham til Haande, og derved
kom ogsaa R. i Forbindelse med ham. Da Picard blev syg, blev det
R., der kom til at udføre de fleste af Iagttagelserne paa Hven.
I Vinteren 1671-72 bearbejdedes Iagttagelserne i Kjøbenhavn, og
her fik Picard tillige Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med det
Materiale, Bartholin og R. havde samlet til den paatænkte Udgave
af Tyge Brahes Observationer. Da dette Arbejde var gaaet i Staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
