Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, David, 1763-1847, Generalpostdirektør - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kancelliraad, 1801 Justitsraad, 1809 Etatsraad, 1826 Konferensraad,
1828 Kommandør og 1840 Storkors af Danebrog. – Han var
almindelig anerkjendt som en nidkjær, energisk og pligtopfyldende
Embedsmand, der i høj Grad bidrog til Gjennemførelsen af de
mange og omfattende Reformer paa Postvæsenets Omraade, som
saa Dagens Lys i hans Funktionstid. Særlig er der dog maaske
Grund til at fremhæve hans Fortjenester af, at Postforbindelsen
imellem Landsdelene i Krigsaarene 1807-14 foregik paa en saa
omsigtsfuld og betryggende Maade, som Tilfældet var. Ej heller
bør lades uomtalt den Snildhed, hvormed han 1807, umiddelbart
før den fjendtlige Okkupation af Sjælland, bragte en Del af de paa
Rosenborg Slot opbevarede kongelige Klenodier og Kostbarheder i
Sikkerhed hos Grevinde Danneskjold-Samsøe paa Gisselfeldt Kloster.
Han blev 2. Juli 1791 gift med Clara Jørgensen (f. 9. Jan. 1767
d. 29. Marts 1848), en Datter af Konditor Hans J. og Cathrine
Margrethe f. Næve.
G. Kringelbach.
Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker,
fødtes i Kjøbenhavn 24. Nov. 1811 som yngste Barn af daværende
Fuldmægtig i Rentekammeret Otto Sommer M. og Charlotte Frederikke
f. Riis. Faderen, som var født i Norge, bestemte sig efter
Kieler-Freden til at blive ved sit Fødeland og udnævntes af den nye
Regering til Foged i Nordland. Han afrejste strax til sin nye Post,
men da Familien det følgende Aar efter en møjsommelig Sørejse
naaede frem til Throndhjem, modtoges den med Efterretningen om,
at han var bleven sindssvag og havde maattet nedlægge sit Embede.
Lykkeligvis kunde hans norske Slægtninge tage sig noget af
Familien, og den levede, som den kunde, paa en lille Gaard i
Nærheden af Throndhjem fra 1815-19. Men Faderens Tilstand
forværredes, og han brød stundum ud i Raseri, saa at han endog en Gang
vilde ombringe Hustruen. Hun forlod ham da og tog til sin Slægt
i Hertugdømmerne, hvor hun døde 1828. Kun én Gang gjensaa
M. sin Moder paa et kort Besøg hos hende i 1825. Faderen døde
i dyb Melankoli i Danmark 1862. – Da Familiens Samliv i
Throndhjem saaledes opløstes, kom den forladte Dreng til en Slægtning,
Kjøbmand Kornerup i Præstø, i hvis Hus han tilbragte 6 glædeløse
Aar. Familiens Kaar vare indskrænkede; det var af Godhed, den
havde modtaget ham, men den følte næppe synderlig Sympathi for
den indesluttede Dreng, som den ikke forstod sig paa. Han fik
ikke anden Undervisning end den, der gaves i den almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
