Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palladius, Niels, o. 1510-1560, Biskop - Palladius, Peder, 1503-60, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ere hans «Regulæ, qvas mercenarii sacerdotes observare solent»
(Münter, Den danske Reform. Hist. II, 724 ff.).
Ligesom Broderen var N. P. en ægte Discipel af Luther,
«puræ religionis assertor ae propagator fidelissimus», utilbøjelig til
at gaa ind paa den mæglende Philippistiske Retning, uden at derfor
hans Venskab for Melanchthon forstyrredes. Under Broderens Sygdom
blev det ham overdraget i dennes Sted at krone Kong Frederik II,
hvilken højtidelige Akt foregik 20. Avg. 1559 i Frue Kirke
i Kjøbenhavn. Senere indviede han M. Hans Albertsen til
Broderens Eftermand paa Sjællands Bispestol; men dermed var ogsaa
hans Gjerning til Ende; thi allerede 17. Sept. 1560 døde N. P.,
næppe 3/4 Aar efter den Broder, som han havde staaet saa nær i
Livet, og hvem han i saa mange Maader havde slægtet paa.
— P. var 2 Gange gift, 2. Gang med Elisabeth Pedersdatter,
Enke efter hans Formand i Superintendentembedet M. Frands Vormordsen.
Cawallin, Lunds stifts herdaminne I, 20 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537—1621 I, 688 ff.
H. F. Rørdam.
Palladius, Peder, 1503—60, Biskop. Om denne mærkelige
og højt fortjente Mands Herkomst har han selv lejlighedsvis fortalt:
«Min sal. Fader, ved Navn Esbern Jensen, Borger i Ribe, en
Lægmand, der aldrig havde lært et Bogstav, straffede mig haardeligen
med Ord, i hans Alderdom og min Ungdom, ude mellem Ribe og
Bjærge, fordi at jeg var en Pebling og gik i Skole, og kunde dog
ikke opregne for ham alle Søndagsevangelier paa mine Fingre, som
han kunde strax opregne for mig.» Faderen synes altsaa at have
været en vel begavet Mand. Den Formodning er ytret, at han er
den «Esbern Smed». der siden blev Tolder og Byfoged i Assens
(Saml. t. jysk Hist. og Topogr. 2. R. II, 137 ff.). — Om sin
Skolegang har P. selv fortalt: «Den Tid vi, som nu ere Klerke, ginge
til Skole og vare smaa Sinker, da maatte vi hen oven paa
Skoleloftet; saa mange Peblinge var der, at der var fuldt baade oven
og neden, 700 udi Riber Skole, 900 udi Roskilde Skole, ikkun for
de skulde blive Munke og Alterpræster; ja Ædelfolk holdt ogsaa
deres Børn til Skole for store Præbender og kostelige Len.» Et
andet Sted siger han: «Jeg gav en Pebling udi Assens Skole en
dansk Hvid, for han skulde lære mig at gaa om By og tigge
Almisse; men han var ikkun min Mester en Middagsstund, siden
lærte jeg det selv, at jeg turde (ɔ: behøvede) ikke der give mere
ud for.» Det var den Gang Skik, at fattige Disciple flakkede fra
en Skole til en anden for at finde Lærdom og Føde, og ofte mere
det sidste end det første. Saadanne Vandringer havde det fri og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
