Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumohr, Henning, 1722-1804, Godsejer - Rumohr, Karl Friedrich Ludwig Felix, 1785-1843, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livegenskabet og foretog Udskiftningen. Han solgte 1773 begge
Godser og flyttede til Holsten, hvor han bosatte sig paa det
ham tilhørende Gods Muggesfelde, som han 1778 afhændede.
S. A. erhvervede han Trenthorst med Wulmenau. Efter Broderen
Christian August arvede han 1775 det Wickedeske Fideikommisgods
Gross-Steinrade. 1790 var han Ejer af Bliestorf og kjøbte
1794 Schenkenberg og Krempelsdorf. I Sachsen erhvervede han
Reinhardsgrimma ved Foden af de sachsisk-bøhmiske Bjærge. Her
boede han 1784, og her fødtes hans Søn, den bekjendte Kunstkjender
K. F. L. F. R. (s. ndfr.). R. døde 5. Juli 1804. Han var
2 Gange gift: 1. (1749) med Ida Wilhelmine f. Buchwald (f. 1726
d. 1761), Datter af Friedrich Christian B. til Helmstorf og Dorothea
f. Rumohr, 2. med Wilhelmine f. Baronesse v. Fersen (d. 10. Marts
1807), Datter af en i Syvaarskrigen falden hannoveransk Officer.
H. W. Schultz, K. F. v. Rumohr (Lpz. 1844), S. 3 f.
Nordalbing. Studien IV, 3 30 f.
Louis Bobé.
Rumohr, Karl Friedrich Ludwig Felix, 1785-1843, Kunsthistoriker,
var saa vel gjennem sin Afstamning som i Følge sine
Godsers Beliggenhed i Lauenborg dansk Undersaat, hvorvel hans
Hovedvirksomhed tilhører Tyskland. Han var Søn af ovfr. nævnte
Godsejer Henning R. og dennes 2. Hustru og blev født 6. Jan.
1785 paa Godset Reinhardsgrimma ved Dresden, som Faderen
den Gang ejede, men tilbragte sin Barndom i Lybek, hvortil
Faderen var flyttet. Misfornøjet med sine Huslærere, der ikke
kunde tilfredsstille hans umaadelige Lærelyst, forsøgte han, 13 Aar
gammel, at gaa ud i den vide Verden med en lille Bylt under
Armen, men blev stoppet og sat i et Gymnasium, som heller ikke
tilfredsstillede ham. Som voxen studerede han navnlig i Gøttingen,
og da han var uafhængig, lagde han sig efter de skjønne Videnskaber
og især Kunsthistorien. Paa sine Rejser i Italien granskede
han med stor Iver den ældre italienske Kunst og blev banebrydende
i den alvorlige og grundige Maade, hvorpaa han forbandt
Arkivstudier med sin indtrængende Beskuelse af Kunstværker. Selv
var han Samler, navnlig af Kobberstik, og blev ogsaa i dette Fag
en grundig Kjender. Han synes allerede som ungt Menneske,
under et Studieophold i Dresden, at være gaaet over til
Katholicismen, en Overgang, som i den Tid heller ikke var usædvanlig
i tyske Kunstnerkredse. I Italien gjorde han daværende Prins
Christian Frederiks Bekjendtskab og besøgte 1826 Kjøbenhavn, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
