- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oeder, Georg Christian, 1728-91, Botaniker og Statsøkonom - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Deutsches Museum»), et den Gang temmelig uopklaret Spørgsmaal.
Med særlig Interesse omfattede han Spørgsmaalet om Enkekasser og
tilvejebragte under sit Ophold i Oldenborg et brugbart Materiale til
de fornødne Beregninger desangaaende, medens hans egne Betragtninger
over dette Æmne (1771) i øvrigt savnede den Stringens, som
udkrævedes for at komme til Bunds deri.

H. Westergaard.


Oehlenschläger, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter. A.
Oehlenschläger (saaledes skrev han selv siden 1804 altid sit Navn) blev
født 14. Nov. 1779 paa Vesterbro ved Kjøbenhavn som Søn af
Organist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad O. (f. 1748 d.
1827), der 28. Nov. 1777 (ikke som almindelig angivet 1778) havde
ægtet Martha Maria Hansen (f. 1745 d. 1800). Han er opkaldt
efter Grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved, i hvis Hus begge
Forældrene havde haft Tjeneste. Faderen var fra det sydlige
Slesvig; dennes Fader, der var gift med en Pige fra Jylland, var
Organist i Krusendorf ved Ekernførde Fjord; den samme Stilling
havde ogsaa hans Fader og Farfader haft i Rensefeld ved Lybek.
Det morede O. at tænke paa, at han «paa fædrene Side stammede
i flere Led fra angelsaxiske(!) Spillemænd og Fiskere»; han
mente vistnok, at han kunde takke denne Blanding af from Kunst
og folkelig Kjærne for sin poetiske Begavelse. Han ansaa det
endvidere for muligt (hvad det ogsaa er), at han var i Slægt med
den berømte Olearius (Oehlschläger d. 1671; XII, 399), hvis
«østerlandske Rejsebeskrivelse» han brugte til «Aladdin», men holdt
det (med rette) for usandsynligt, at hans Slægt, som Faderen
mente, havde nogen Forbindelse med Patricierfamilien Ohlenschläger
i Frankfurt. Navnet, der paa Dansk lyder ret fornemt, er
paa Tysk meget almindeligt («Oliebanker»). Ogsaa paa mødrene
Side var O. af halvtysk Æt, Morfaderen var en Højtysker, Mor
moderen en Datter af en ligeledes tyskfødt Borger i Kjøbenhavn.
Saaledes er den ældre Tids danske Nationaldigter, «Dannerdigteren»,
som han gjærne lod sig kalde, et Barn af en blandet Race og
bærer Præg derefter. Han er «ligesom et Træ, der voxer paa
Grænsen mellem to Lande», som Jean Paul sagde om ham. Ikke
blot har han i sit Forfatterskab benyttet begge Sprog, men hans
Digtning er, til Trods for de nordiske Æmner, ikke mere udpræget
dansk, end at man i Tyskland kunde modtage ham som en
af sine egne. Et stærkere Spil af dybere Modsætninger i hans
Sind voldte den dobbelte Arv fra Forældrenes vidt forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free