Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Otto Ludvig Edvard, 1815-92, Portrætmaler - Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i 1849 for «Regner Lodbrok og Kraka». L. var især Damernes
Maler; han gjengav den moderne unge Dame, enten som Portræt
eller paa Bal, med stor Lethed og Smag. I sine yngre Aar var
han tillige en flittig Lithograf, der bl. a. udførte en Del af
«Portefeuillens» artistiske Bilag. Han døde ugift 7. Dec. 1892.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Lehmann, Peter Martin Orla, 1810-70, Politiker og Minister,
blev født i Kjøbenhavn 15. Maj 1810 og var Søn af
ovennævnte Konferensraad Mart. Chr. Gottlieb L. Hjemmet var efter
Faderens Ønske tysk, men blandt dets Venner var der mange
fremragende danske, saaledes begge Ørstederne, Oehlenschläger og
dennes Søster Sophie Ørsted, senere ogsaa Baggesen. Orla var
det ældste af 9 Børn og skal have været en overordentlig smuk
Dreng, Moderens Yndling, hvis sjældne Begavelse allerede tidlig
lagde sig for Dagen. Faderen overtog hans første Undervisning,
men i sit 9. Aar sattes han i den nylig oprettede (tyske) Realskole
for Petri Menighed, til hvilken Faderen hørte. En Latinklasse
blev siden oprettet ved denne, men den viste sig ikke tilfredsstillende,
og som 14 Aars Dreng kom L. ind i den kjøbenhavnske
Borgerdydskole under M. Nielsen, og her fra dimitteredes han 1827 til
Universitetet med Udmærkelse ligesom hans samtidige H. Martensen
og F. C. Bornemann. Efter et vel anvendt Rusaar, der ogsaa
benyttedes til litterært Studium, saaledes af Goethe, Shakspeare
og H. Heine, hvem han læste sammen med H. C. Andersen,
begyndte han sit juridiske Studium. Fakultetet var den Gang
daarlig besat, de fleste Forelæsninger vare aandløse Exegeser og
stive Systemer, og Studiet var ham kun lidet tiltalende, men han
tog dog i Foraaret 1833 sin Embedsexamen med bedste Karakter.
Allerede tidlig rørte sig hos ham de to Følelser, som bleve
bestemmende for hele hans Liv og Virksomhed: Troen paa
Frihedens Magt til at fremme alt det ædle og gode i Folket og en
glødende Kjærlighed til det danske Fædreland. Man kunde sige:
til det nordiske Fædreland, thi allerede som Dreng levede han i
skandinaviske Drømme – endnu i den tyske Skole skrev han
i Kammeraternes tyske Blad «Germania» et Udkast til en ny
Kalmarunion –, og han blev denne Tanke tro i gode som i onde
Tider til sine Dages Ende. Hverken Hjemmets tyske Sprog og
Dannelse eller Skolens tyske Undervisning fordunklede hans nationale
danske Følelse, som var en Arv fra Moderen, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
