- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
501

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, 1577-1648, Konge - Christian V, 1646-99, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hun fødte ham Sønnen Ulrik Christian Gyldenløve og
Datteren Elisabeth Sophie Gyldenløve. Dette nye Kuld
Børn, paa hvem Kongen ødslede store Gaver, forøgede
Spliden ved Hoffet, ogsaa af den Grund, at Elisabeth
Sophies forlovede, Claus Ahlefeldt, stod i et meget
spændt Forhold til de øvrige Svigersønner. Hertil kom
den udvalgte Tronfølger Prins Christians Svagelighed
og stadige Pengeforlegenhed, Kongens Mangel paa
Fortrolighed med sin næstældste Søn, Hertug Frederik,
og endelig Tronfølgerens Død 2. Juni 1647. Den gamle
Konge kunde ikke i sit Privatliv finde Trøst for sine
skuffede Planer og sit Riges Ulykker.

I Efteraaret 1647 paadrog C. IV sig en Mavelidelse,
der berøvede ham Appetiten og tog hans sidste
Kræfter fra ham. Han laa syg paa Frederiksborg til
21. Febr. 1648; paa denne Dag flyttedes han til Rosenborg,
hvor han i 8 Dage kæmpede med Døden. 28. Febr. om
Eftermiddagen Kl. 5 endtes hans Liv stille
og rolig i hans 71. Aar. Datteren Leonora Christina trykkede
hans Øje til.

Christian IV’s egenhænd. Breve ved Molbech, 1848,
og ved Bricka og Fridericia, 1878 ff.
Schlegel, Saml. zur dän. Gesch. II (Kalenderoptegn. 1607, 8 og 21).
Suhms Nye Saml. II (Kal.-Opt. 1614 og 16).
Nyerup, Mag. f. Rejseiagtt. IV (Kal.-Opt. 1618, 19, 20, 25 og 35).
Danske Saml. V (Kal.-Opt. 1617, 29 og 39);
2. R. III (Udtog af Kal.-Opt. 1609, 22, 24, 26, 27, 30, 33, 34, 36, 37, 38, 40, 41 og 42).
Nyt hist. Tidsskr. III.

J. A. Fridericia.


Christian V, 1646-99, Konge,
var Søn af Frederik III
og Sophie Amalie, Prinsesse af Brunsvig-Lyneborg. Han
var født 15. April 1646. Som Kronprins modtog han paa
sin Faders Vegne Arvehyldingen af de norske Stænder
i Christiania 5. Avg. 1661. Snart efter rejste han
udenlands fra 29. Maj 1662 til 16. Avg. 1663, i det
han til Rejseledsager havde sin Hofmester Christoffer
Parsberg. Rejsen gik over Holland til England,
Frankrig og tilbage igjennem Tyskland. Han, den unge
Arving til en Enevoldstrone, havde paa denne Rejse rig
Lejlighed til at se Enevælden i al dens Herlighed ved
Ludvig XIV s Hof. Derimod kom han som Kronprins ikke
til at tage Del i Regeringssagerne, selv om det siden
1664 var ham tilladt at overvære Forhandlingerne i
Statskollegiet. Først kort Tid førend han blev Konge,
blev han taget med i Konseillet og i Højesteret. Det
var, medens han var Kronprins, at han (25. Juni 1667)
ægtede Charlotte Amalie (s. ovfr. S. 440). Konge blev
han ved Faderens Død 9. Febr. 1670, og han var den
første, der besteg Tronen som Enevoldskonge. Derfor
blev der ogsaa ved hans Kroning indført et nyt
Ceremoniel og nye Regalier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free