Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1650-1708, Officer - Rantzau, Josias, 1609-50, fransk Marechal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Tjeneste som Generaladjudant hos Hertugen af Marlborough.
Han steg rask gjennem de forskjellige Grader til Oberst (1708) og
Chef for Faderens tidligere Regiment, 2. sjællandske (1710). Senere
fik han holstenske Kyrasserregiment og blev 1717 Generalmajor,
men kom ikke til at spille nogen Rolle under den store nordiske
Krig. 1722 tog han sin Afsked; 1731 fik han Generallieutenants
Karakter. Han var gift med Anna Benedicte f. Steensen (d. 1756),
Datter af Oberstlieutenant Erik S. Af Faderens Godser fik C. R.
Frydendal, som han solgte til sin Svigerfader, og Bramminge, som
hans Enke bragte til sin 2. Mand, Gehejmeraad C. C. Gabel (V, 508).
Men desuden arvede C. R., da hans mødrene Slægt uddøde,
1727 Stamhuset Hevringholm med Essenbæk og Tustrup, i hvilken
Anledning han forenede Skaktavl-Friisernes Navn og Vaaben med
sit eget. Da han ikke efterlod Børn, gik Stamhuset over til Slægten
Beck (B.-Friis).
Jahn, De danske Auxiliairtropper II.
Frantzen, Gienlyd af danske og norske Krigeres Tapperhed S. 85 ff.
H. W. Harbou.
Rantzau, Josias, 1609-50, fransk Marechal, Søn af Breide
R. til Bothkamp og Øllegaard Sophie v. Qualen, født 18. Okt. 1609,
tjente allerede i sin tidligste Ungdom i Prinsen af Oraniens Livvagt,
hvorefter han gik i Christian IV’s Tjeneste, var saa en kort Tid ansat
ved et svensk Regiment, som han forlod for at tjene Kejseren. Snart
efter træffes han igjen paa svensk Side og udviste ved forskjellige
Lejligheder saa stor Tapperhed og Krigerdygtighed, at han efter Slaget
ved Pfaffenhofen (1633), hvor han anførte de svenske Bagtropper,
avancerede til Generalmajor. 1635 tilbød han sin Tjeneste til Kongen
af Frankrig, der meget snart gjorde ham til Oberst. Ved
Pariser-Hoffet vakte den tapre, belevne og udmærket smukke unge Mand
stor Opsigt ved sin blonde Skjønhed, der endog skal have faldet
mere i Dronningens Smag, end godt var. Men hans egentlige
Tumleplads var i Felten, og her kommanderede han snart i Franche-Comté,
snart ved Rhinen og ved den flanderske Grænse, altid med
glimrende Tapperhed og oftest med godt Resultat; imidlertid synes
dette dog snarere at skyldes hans ubændige Mod og hensynsløse
Gaaen paa end virkelig Feltherrekunst. 2 Gange blev han tagen
til Fange: af Spanierne ved Honnecourt (1642) og Aaret efter af
de kejserlige ved Tuttlingen; men begge Gange kom han snart
igjen paa fri Fod og fortsatte sit Krigerliv med samme Held som
forhen og udnævntes endelig 1645 til Marechal af Frankrig, en for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
