- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
526

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IX, f. 1818, Konge - Christian, 1603-47, udvalgt Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et lysende Forbillede paa et smukt Familieliv, der har vist sig paa
en fremtrædende Maade, naar Kongeparret paa Fredensborg har
været omgivet af Børn, Svigerbørn og Børnebørn. Hans og
Dronning Louises Børn ere: Kronprins Frederik (f. 1843), Alexandra
(f. 1844, gift 1863 med Prins Albert Edvard af Wales, s. I, 179),
Vilhelm (f. 1845, siden 1863 Konge af Grækenland som Georg I),
Dagmar (f. 1847, gift 1866 med Storfyrst Alexander, siden 1881
Kejser A. III af Rusland), Thyra (f. 1853, gift 1878 med Hertug
Ernst August af Cumberland) og Valdemar (f. 1858).

H. P. B. Barfod, K. Christian IX, 1888.

A. Thorsøe.


Christian, 1603-47, udvalgt Prins,
Søn af Kong Christian IV og hans Dronning Anna Cathrine, fødtes 10. April 1603 paa Kjøbenhavns Slot. Da en ældre Broder ved Navn Frederik var død
meget hurtig efter sin Fødsel 1599, blev C. den, hvem Faderen
vilde sikre Tronen, og Kongen opnaaede ogsaa, at Rigsraadet og
Stænderne allerede i Maj 1608 valgte ham til Tronfølger; 1610
foregik hans Hylding i de forskjellige danske Provinser og i Norge.
Med Omhu tog Kongen sig af hans Opdragelse; efter at have
modtaget en forberedende Undervisning sammen med to adelige
fik han 1610 den daværende Lektor i Lund Mag. Niels Jørgensen
Ærylæus til saakaldt Tugtemester; Faderen gav samtidig selv nøje
Regler for hans Levemaade og indrettede for ham en hel lille Hofstat
af forskjellige Betjente. 1615 udnævntes Christian Friis til Kragerup
til hans Hofmester, og da denne Aaret efter overtog Kanslerembedet,
blev Prinsens hidtidige Kammerjunker, den senere saa
bekjendte Kansler Christian Thomesen Sehested, hans Efterfølger.
1617 fik C. den daværende Professor og senere Biskop Jesper
Brochmand til Tugtemester; ved hans Afskedigelse 1620 var Prinsens
Opdragelse afsluttet. Han havde modtaget Tidens vanlige Undervisning,
særlig i Religion, Sprog og Mathematik, men hans
Begavelse var ikke stor, og legemlige Øvelser havde størst Tiltrækning
for ham.

Da Christian IV i Foraaret 1625 paabegyndte den ulykkelige
Deltagelse i Trediveaarskrigen, overdrog han 9. Maj Sønnen det
Hverv at føre Regeringen i sin Fraværelse sammen med tilforordnede
Rigsraader, og Prinsen beklædte denne Stilling til Begyndelsen af 1627.
Dog var han ikke bunden til Kjøbenhavn; baade 1625 og 1626
besøgte han gjentagne Gange sin Fader paa Krigsskuepladsen,
deltog i nogle Kampe og ramtes endog i Nov. 1626 af to Skud;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free