- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
169

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophie, Dronning af Sverige, -1286 - Sophie Amalie, 1628-85, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og S. kronedes i Jønkøping. Hun fødte sin Mand talrige Børn,
mest Døtre, men lykkeligt blev Ægteskabet ikke, og Valdemars
Letsindighed førte ham endog til en Elskovsforbindelse med S.s
Søster Jutta (VIII, 626). Kort efter blev han afsat af sin Broder
Magnus Ladelaas, og S. førte siden indtil sin Død, der indtraf
1286, Titel af «fordums de Sveers Dronning». En Søn af S., Erik
Valdemarsen, overlevede baade hende og Faderen (d. 1302) og
optraadte 1327 i Danmark med Krav paa Arv efter Moderen.

Kr. Erslev.


Sophie Amalie, 1628-85, Dronning. Hun var en Datter af
Hertug Georg af Brunsvig-Lyneborg og Anna Eleonore af
Hessen-Darmstadt og blev født 24. Marts 1628. Hun tog i Arv fra sin
Fader, der var en af Trediveaarskrigens ejendommeligste Skikkelser,
en urolig, intrigesyg Energi, fra hele sin Slægt et excentrisk,
lidenskabeligt Temperament, forenet med Higen efter Fornøjelser
og Magt. Om hendes Opdragelse og Ungdom vides dog intet,
før hun 12 Aar gammel, i Marts 1640, trolovedes i Celle til
Ærkebisp-Hertug Frederik (III) af Danmark. 1. Okt. 1643 stod deres
Bryllup paa Glücksborg Slot ved Gluckstadt. Hurtig vandt hun
Indflydelse over sin Ægtefælle i de for ham saa bevægede Aar,
der fulgte paa, de Aar, i hvilke han mistede sine Stifter og
derefter tog Ophold i Flensborg, trykket af Pengeforlegenheder, men
med det stadig stærkere Haab om snart at blive Danmarks Konge.
Dette skete ogsaa 1648, og 24. Nov. kronedes S. A. til Dronning
i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.

S. A. har i mange Maader præget Danmarks Historie, baade
kulturelt og politisk. I den første Henseende var hun en stærk
Kraft til at fremme den dog allerede før hendes Dage begyndte
Indflydelse af franske Moder og Sæder. Hun forskrev sine Dragter
og adskillige andre Fornødenheder fra Paris, hun havde hos sig
en fransk Sangerinde, men navnlig lod hun alle Hoffester
paavirkes af den franske Smag, om end vel med en Tilsætning fra
de samtidige tyske Fredsfestskuespil og maaske delvis med hendes
brunsvigske Slægtninges Hoffer som Mellemled. Til Dagens Orden
kom nu at høre Balletter, mythologiske Fremstillinger og Optrin,
der fremstillede Hyrde- og Landlivet. Hun udstyrede disse Fester
med den mest udsøgte Elegance, dansede selv med ved dem, lagde
for Dagen en betagende Ynde, skjønt hun ikke var smuk,
optraadte afvexlende i Kostumer som Bondepige, som Hyrdinde, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free