Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1590-1644, til Schmool, holstensk Landraad - Rantzau, Henrik, 1599-1674, Rigsraad, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frasagde han sig dog før sin Død. 1634 blev han Medlem af
Kommissionerne for Hertugdømmernes Forsvarsforhold og Revisionen
af deres Landretsordning. Efter det svenske Indfald i Dec. 1643
vilde han rejse til Kongen, men blev syg paa Vejen og døde i
Nakskov 5. Jan. 1644. Foruden sine fædrene Godser i Holsten
ejede han Højbygaard paa Laaland og Hvolgaard i Jylland.
St. Klotz, Leichpred. üb. H. R. (Lüb. 1649).
Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. I, 90 o. fl. St.
J. A. Fridericia.
Rantzau, Henrik, 1599—1674, Rigsraad, Stiftamtmand, Søn
af ovfr. anførte Frands R. (d. 1612), var født 26. Jan. 1599. I
sin Ungdom gjorde han sig bekjendt ved den Rejse til Orienten,
han foretog 1623, og som han har beskrevet i sin 1669 udkomne
«Denkwürdige Reisebeschreibung». Sejlende fra Venedig besøgte
han Grækenlands Kyster samt Cypern og landede i Akka; her fra
gik han til Jerusalem, hvor han fejrede Paaskefesten, gjorde de
sædvanlige Valfarter til de hellige Steder og sejlede derefter fra
Jaffa til Ægypten og besaa Pyramiderne m. m. Fra Alexandria
indskibede han sig til Konstantinopel, hvor han gjorde et længere
Ophold, og efter at have besøgt de vigtigste Steder i Tyrkiet
landede han paa sit Udgangspunkt. Efter sin Hjemkomst synes R.
at have levet mange Aar i Ro, og det er først med Frederik III’s
Tronbestigelse, at han træder frem i det offentlige Liv, som en
Mand af mange Kundskaber, ja maaske Lærdom, er han falden i
denne Konges Smag. Efter at han 1648 havde faaet Ridderslaget,
kom han 1649 ind i Rigsraadet, og Aaret efter fik han Aakjær
Len, som han 1660 ombyttede med Dronningborg Len, der imidlertid
1661 afhændedes af Kronen. 1656 ledsagede han Kongen til
Norge, medens hans Hustru kaldtes til Kjøbenhavn for at holde
Dronningen med Selskab. Efter at have deltaget i Krigen bar
han ved Arvehyldingen 1660 Rigsæblet; kort efter aflagde han ny
Ed som Rigsraad og fik 1662 Bestalling som saadan. I Begyndelsen
af 1671 udnævntes han til Gehejmeraad, Assessor i Statskollegiet
og Højesteret og snart efter til Stiftamtmand over Aarhus Stift
samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholms Amter;
s. A. blev han tillige Kammerherre hos Kongen, et nyt Bevis paa
dennes Yndest. R. døde 16. Jan. 1674. Han havde levet i
barnløst Ægteskab med Sophie Lindenov (f. 1. Marts 1589 d. 19. Marts
1666), Enke efter den 1627 afdøde Knud Gyldenstjerne (VI, 377).
Med hende fik han Aagaard i Jylland; selv ejede han Schøneweide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
