- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Theodor Greve, 1801-73, Politiker - Reventlow-Criminil, s. Criminil (IV, 107 ff.) - Reverdil, Elie Salomon François, 1732-1808, Lærer, siden Forelæser og Kabinetssekretær, hos Christian VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spidsen. 1855 blev R. atter Medlem af de holstenske Stænder og
optraadte ogsaa her som yderliggaaende Slesvig-Holstener, navnlig
ledede han Angrebene paa Scheele, hvem han forlangte fjærnet
som holstensk Minister. Stænderne valgte ham 1856 ind i
Rigsraadet, hvor han støttede Scheel-Plessen, men fra et mere
absolutistisk Standpunkt. Han vilde overhovedet ikke vide af noget
konstitutionelt Fællesskab mellem Holstenere og danske, fordi de
ikke forstode hinanden. Selv mente han at blive «fuldkommen
stupid» ved at høre de danske Rigsraader tale. Det var da ogsaa
ham, der aabent opfordrede de holstenske Rigsraader til ikke tiere
at møde i Kjøbenhavn, hvilket Raad de fleste af dem fulgte baade
1857 og 1858.

R. hørte til den ret talrige Klasse af holstenske Herremænd,
der i og for sig ikke ønskede Fællesskabet med Danmark hævet,
og som fremfor alt ringeagtede de augustenborgske Prætendenter,
men hvis Fortrydelse over ikke længer at kunne føre det store
Ord i Danmark omsider drev dem over i Preussernes Arme. I
denne Aand vedblev R. ogsaa fremdeles at udtale sig i de senere
Stænderforsamlinger i Itzeho. I preussisk Tjeneste vilde han dog
ikke indtræde, men døde halv glemt 4. Febr. 1873 paa Jersbek.
R. var 2 Gange gift: 1. (3. Dec. 1834) med Sophie f. Komtesse
Bernstorff (f. 29. Jan. 1807 d. 7. Marts 1857), Datter af
Gehejmekonferensraad Joachim Greve B. (II, 155); 2. (14. Sept. 1858) med
Asta Georgine f. Baronesse v. dem Bussche-Ippenburg genannt
v. Kessel (f. 6. April 1831 d. 7. Okt. 1881), Datter af preussisk
Kammerherre og Landraad Fried. Wilh. Georg Chr. Clamor Greve
v. d. B. gen. v. K. til Majoraterne Ippenburg, Wimmer og Neuenhof.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Reventlow-Criminil, s. Criminil (IV, 107 ff.).


Reverdil, Elie Salomon François, 1732-1808, Lærer,
siden Forelæser og Kabinetssekretær, hos Christian VII. R. var født i
en lille By Nyon i Kanton Waadt i Schweits og Søn af en juridisk
Embedsmand. Efter at han havde faaet sin Uddannelse ved
Universitetet i Genf, kom han o. 1758 til Danmark, rimeligvis ved
Medvirkning af en Fætter, Roger, der havde en høj Stjærne hos
Bernstorff. Han kom i Kjøbenhavn til at indtage en Plads som
Lærer i Fransk og Mathematik ved Kunstakademiet; men snart
efter, i Aaret 1760, blev han ansat som Lærer hos Kronprinsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free