- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
473

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Otto, -1334-, Prins - Otto Ludvig, 1597-1634, Wild- og Rhingreve, Greve af Salm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ridderordenen, medbringende Estland som en Sjælegave, hvilken
Valdemar dog tog sig godt betalt. O. skal som Ordensfoged have
faaet overdraget Slottet Karkus i Lirland, men hans senere Skæbne
er ukjendt.

Kr. Erslev.


Otto Ludvig, 1597-1634, Wild- og Rhingreve, Greve af Salm,
tilhørte en tysk Slægt, der kaldte sig Wild- og Rhingrever, og hvis
Besiddelser laa i Rheingau i Omegnen af Mainz. Hans Forældre
vare Grev Johan og Anna Cathrine af Crichingen, og han blev
født 13. Okt. 1597. Under Christian IV’s Deltagelse i Trediveaarskrigen
blev han knyttet til Kongen. I Efteraaret 1625 førte han
et Rytterregiment under Christian af Brunsvig og deltog 17. Avg.
1626 paa en fremragende Plads i Slaget ved Lutter am Barenberge.
I Dec. s. A. fik han Bestalling som Oberst over 1000 Arkebuserer;
i Sept. 1627 hørte han og hans Regiment til de kongelige Tropper,
som flygtede nord paa gjennem Hertugdømmerne; derefter
indkvarteredes han med sine Folk paa Fyn. I Juli-Avg. 1628 fulgte
han Kongen paa det mislykkede Tog til Pommern, hvorpaa hans
Regiment aftakkedes, og han med det gik i svensk Tjeneste i
Preussen. Men under de sidste Aar af sit Ophold var han ogsaa
paa anden Maade end ved sin militære Virksomhed kommen til
at spille en Rolle i dansk Historie. Allerede fra Slutningen af
1626 indledtes der et Bekjendtskab mellem ham og Kirstine Munk
(XI, 525); han blev nøje knyttet til Hoffet, fik Titel af Hofmarskal,
og Bekjendtskabet med Christian IV’s Hustru gik fra Efteraaret
1627, da han var indkvarteret paa Dalum Kloster paa Fyn, over
til et Kjærlighedsforhold, der fortsattes 1628 dels paa Dalum, dels
paa Kjøbenhavns Slot og Kronborg, tilmed paa en ret skandaløs
Maade, og blev en Hovedaarsag til Kongens Brud med Kirstine
Munk, om det end er umuligt, at han kan have været Fader til
hendes omtvistede Datter Dorothea Elisabeth (IV, 308), da han
allerede senest i Okt. 1628 havde forladt Danmark, og
Svangerskabets Begyndelse falder i Nov. Tillige var han bleven Uven
med den udvalgte Prins Christian, og da han var kommen til
Preussen, beskyldte han aabent denne for at have villet forgive
ham ved et Drikkelag kort før hans Afrejse til Pommern 1628.
Denne Sag gav Anledning til Klager mod ham fra Christian IV
og Prinsen og førte til en langvarig Retssag for det svenske
Rigsraad, der i Okt. 1631 endte med, at han dømtes til en Bøde af
40 Mark for ubegrundede ærerørige Beskyldninger. I svensk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free