- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
101

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harpestreng, Henrik, -1244, Læge - Harries, Heinrich, 1762-1802, Præst, Forfatter - Harring, Harro Paul, 1798-1870, Maler, Forfatter, politisk Æventyrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog Bearbejdelser af ældre latinske Forfattere, Urtebogen er væsentlig
en Gjengivelse i Prosa af Digtet «Macer floridus s. de virtutibus
herbarum» fra det 11. eller 12. Aarhundrede, Stenbogen, der omhandler
Ædelstenenes helbredende Kræfter, en Gjengivelse af Digtet
«Lapidarius» af den franske Biskop Marbod. Af den egentlige
Lægebog (i Stockholm) er der udgivet en Prøve i «Nye danske
Mag.» I efter Langebeks Afskrift.

Molbech, Nord. Tidsskr. III, 276 f.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 18 f.
Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Hist. i Danm. S. 39 f.

Jul. Petersen.


Harries, Heinrich, 1762-1802, Præst, Forfatter,
født i Flensborg 9. Sept. 1762, fra 1790 Præst i Siversted i Ugle Herred i
Sønderjylland, fra 1794 i Brügge i Bordesholm Amt i Holsten, hvor
han døde 28. Sept. 1802. Han har forfattet nogle gudelige Smaaskrifter
og Digte (disse sidste ere udgivne efter hans Død, Altona
1804) samt en jambisk Oversættelse af Thomsons «The seasons»
(1796), desuden nogle Artikler i «Flensburg. Wochenbl. für Jedermann»,
som han en Tid redigerede. Han er ogsaa Forfatter til
en Sang til Christian VII 1790, der begynder: «Heil dir, dem
liebenden Herrscher des Vaterlands! Heil, Christian, dir!» Denne
Sang blev senere forkortet og omdigtet af B. G. Schumacher til
den bekjendte preussiske «Heil dir im Siegerkranz» (paa den
oprindelig franske Melodi til «God save the king»).

Kordes, Schlesw.-holst. Schriftsteller-Lex.
Brümmer, Deutsches Dichter-Lex.

C. A. Nissen.


Harring, Harro Paul, 1798-1870, Maler, Forfatter, politisk Æventyrer.
Af gammel nordfrisisk Æt, Søn af Gaardejer Harro
Wilhelm Martens H. og Margaretha Dorothea f. Sieverts, fødtes
han 28. Avg. 1798 paa Gaarden Ibenhof (nu et ringe Bolssted) lige
ved Vesterhavet i Vobbenbøl, Hatsted Sogn, Husum Amt. I sin
tidligste Ungdom blev han sat til Toldvæsenet, men drog snart til
Kjøbenhavn for ved det derværende Kunstakademi at uddanne sig
til Bataillemaler (indskreven paa Akademiet 1818 under sit Døbenavn Paul H.;
Navnet Harro antog han senere efter Faderen). I
1819 rejste han til Dresden i samme Hensigt; i 1820 levede han i
Wien og i Würzburg, hvorfra han vendte tilbage til Danmark;
men da den græske Frihedskrig vakte hans Begejstring, kunde hans
fantastiske og æventyrlige Sind ikke holde det ud hjemme, og han
drog ud for at kæmpe i den hellige Kamp (1821). Resultatet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free