- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
551

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bartholin, Bertel, 1614-90, Professor - Bartholin, Caspar, 1585-1629, Theolog og Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin største Opmærksomhed, hvori han dog hindredes ved
Ole Worms Advarsel. Over Paris og Amsterdam vendte
han tilbage til Danmark 1645 og udnævntes s. A. til
Professor eloqventiæ ved Universitetet; 1647 fik
han Magistergraden og ægtede 20. Juni s. A. Sille
Marie Glob, f. 21. Febr. 1630 i Kjøge, hvor hendes
Fader, Mag. Christen G., var Præst; hendes Moder
var Søster til den rige Kjøbmand Johan Braem. Hun
døde i Barselseng 21. Jan. 1675. – Kong Frederik
III gav B. Opsyn med det kgl. Kunstkammer med Titel
af Antiqvarius regius. Han døde 29. Jan. 1690 som
Senior ved Universitetet efter at have ført et langt
og lykkeligt Liv, hvortil meget bidrog den sjældne
Sindsligevægt, med hvilken han forstod at tage Livets
forskjellige Tilskikkelser.

Personalhist. Tidsskr. IV, 62.
Universitetsprogrammer over B. og hans Hustru.

G. L. Wad.

– Som Professor eloqventiæ (i latinsk Filologi)
traadte Bertel Bartholin aldeles i Skygge for
sin Kollega Ole Borch og har kun leveret faa
og ubetydelige Skrifter. Mest omtalt er hans
«Commentarius de pænula» (1655; 2. forøgede
Udg. 1670), som paa o. 100 Sider vidt og bredt
skildrer dette antike Klædningsstykkes (en Rejse-
og Regnkappes) Form, Stof, Farve, Anvendelse af
forskjellige Personer osv.; den Slags Afhandlinger kan
Holberg have tænkt paa, da han skrev sin Bemærkning
om den «velstuderede» Person, der «disputeret har
om romersk Sko og Hat». 1645 skrev han en lille og
tarvelig «Exercitatio philologica de Latini sermonis
puritate»; han opstiller her (nærmest vistnok efter
Gerard Joh. Voss) 4 forskjellige Perioder i Sproget
og Litteraturen, nævner Forfatterne i de enkelte
Perioder, fastsætter en Række Skribenter fra Guld- og
Sølvalderen som Normer for den rene Latinitet og
anfører til sidst en Række Ord og Talemaader som
Prøver paa, hvad der ikke er rent Latin. En Del
Sætninger fra dette Skrift gjentages atter i
to ubetydelige Afhandlinger, som forsvaredes for
Magistergraden af forskjellige Kandidater under hans
Præsidium; den ene af dem behandler et paa de Tider
yndet Thema, Nytten af Filologiens Studium for alle
andre Studier.

M. Cl. Gertz.

Bartholin, Caspar, 1585-1629, Theolog og Læge. Han
blev født 12. Febr. 1585 i Malmø, hvor Faderen,
Bertel Jespersen, var Præst. Hans Moder, Anne, var
Datter af Rasmus Pedersen Tinkel, Provst over Vemmehøj Herred
i Skaane. Allerede da han var 3 Aar gammel, kom han
i sin Fødebys Latinskole, hvor han snart gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free