- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
507

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmussen, Harald Valdemar, 1821-91, Præst - Rasmussen, Jens Erik Carl, 1841-93, Sømaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grevskabet Wedellsborg og Caroline f. Hald. Han blev født 7. Jan.
1821. Den første Undervisning fik han hos sin Morbroder, den
senere Provst i Lumby, Hald; 1834 kom han i Odense Latinskole,
og fra den blev han dimitteret 1839. 1843 blev han theologisk
Kandidat, og de følgende Aar tilbragte han i Kjøbenhavn som
Lærer, navnlig i det v. Westenske Institut, og som Manuduktør i
Filosofi til anden Examen. I sin Fritid studerede han særlig dansk
Sprog og Litteratur. 1847 blev han Adjunkt ved Metropolitanskolen,
og 26. April 1848 ægtede han Hulda Karen Marie Amalie Arnkiel
(d. 27. Nov. 1874), Datter af Malermester A. 1851 blev han Præst
i Halk, 1 1/2 Mil fra Haderslev, og dermed begyndte et helt nyt
Afsnit af hans Liv. Af S. Kierkegaard havde den unge Præst
lært, at «Sandhed er Inderlighed», og af ham havde han ogsaa
faaet Øjet skærpet for alle Former af Skinkristendom. I den
sønderjyske Præstegaard fortsatte han sine Studier af Modersmaalet, og
med de sønderjyske Bønder, navnlig Nis Lorenzen fra Lilholt
(X, 384), hvis Levned han senere skrev (Haderslev 1861), førte han
et gjensidig befrugtende Samliv. Paa Grund af sit stærkt
udprægede danske Sindelag var han en af de første Præster,
Preusserne fordreve; i Okt. 1864 maatte han med sin Hustru og 8 Børn
rejse til Kjøbenhavn for igjen at friste Livet som Lærer, navnlig i
Pigeskoler. Han blev senere, som Examinator i Dansk, Medlem
af Examenskommissionen for Skolelærere og Skolelærerinder, var
Medstifter af «Dansklærerforeningen» og en af Lederne af
«Udvalget for Folkeoplysningens Fremme». For dette udgav han et
Par smaa Bøger, der have vundet en ret betydelig Udbredelse
(«Danske Ordsprog», 3. Opl. 1887-, «Fortællende Digte over Æmner
fra Livet i Danmark gjennem Tiderne», 2. Opl. 1889). Hovedsagen
for ham var dog Lærergjerningen. Med uopslidelig Kraft og aldrig
svigtende Livlighed kunde han Dag ud og Dag ind, fra Morgen
til Aften, gjøre sit bedste for at vække og hæve sine Elevers
Kjærlighed til de danske Klassikere, som han selv elskede saa højt
og kjendte saa godt, og for at lære dem at bruge Modersmaalet
med Renhed og Ynde. Efter et langt Liv i trofast Arbejde døde
han 13. Nov. 1891. 1884 havde han modtaget Professortitel.

Illustr. Tid. 1891-92, Nr. 9.
Til Minde om Prof. H. V. R. (1897).

Fr. Nielsen.


Rasmussen, Jens Erik Carl, 1841-93, Sømaler.
Carl R. blev født i Ærøskjøbing 31. Avg. 1841 og var Søn af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free