Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthiesen, Søren, 1653-1740, Regnebogsforfatter - Matthison-Hansen, s. Hansen, Matthisen- - Matthiæ, Christianus, 1584-1655, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have været en alt andet end uegennyttig Karakter. Uagtet han
var en rig Mand, skaffede han sig Indtægt ved at lukke Folk op
paa Rundetaarn; men da han ikke førte Tilsyn med dem, skete
der Forstyrrelser ved det astronomiske Observatorium, hvorfor
Professor J. Rasch 1713 klagede over ham til Konsistoriet. Han fik
en Irettesættelse, men den frugtede ikke; thi 1716 førte Professor
P. Horrebow Klage over «adskillige Enormiteter, som S. M. øvede
ved det runde Taarn». Ved Ildebranden 1728 brændte hans Gaard,
og han begik da den Vandalisme at bruge de fleste af de
Runestene, som siden 1652 havde staaet ved Trinitatis Kirke, til
Grundstene for det nye Hus, han lod opføre, saa at der af 13 kun blev
4 tilbage. – Hans Hustru hed Maren f. Banner.
Nyerup, Lit. Lex.
Samme, Kbhvns Univers. Annaler S. 261.
Antiqvar. Annaler III, 84.
Joakim Larsen.
Matthison-Hansen, s. Hansen, Matthisen-.
Matthiæ, Christianus, 1584-1655, Theolog.
Han hed egentlig Carsten Thiessen og var født i Eppenwøhrden i Ditmarsken.
«Efter Skolegang i Meldorf studerede han i Wittenberg og i Giessen siden
1607. Blev 1614 Rektor ved Gymnasiet i Durlach og erhvervede
1617 den theologiske Doktorgrad i Giessen. 1618 blev han
Professor i Theologi ved Universitetet i Altorf og allerede Aaret efter
Universitetets Rektor. Tidlig havde han begyndt en theologisk
Forfattervirksomhed, der efterhaanden antog et betydeligt Omfang
og bragte den lærde Holger Rosenkrantz til at søge Forbindelse
med ham, da C. M. optraadte som en ufortrøden Stridsmand for
den orthodoxe Lære. 1622 kaldte Christian IV ham til Hovedpræst
og Superintendent i Meldorf. Men da Kongen uden at spørge ham
til Raads besatte Præsteembeder i Ditmarsken, holdt C. M. det for
et Indgreb i sine Rettigheder og erklærede i en Skrivelse til
Kongen denne Hs. Maj.s Adfærd for forargelig og farlig. Følgen var,
at Kongen lod ham sætte fast paa Fæstningen Krempe, hvor han
maatte blive henved et Aars Tid i Fangenskab. Da Professor Joh.
Clüver fra Sorø (IV, 17) imidlertid var bleven hans Eftermand i
Meldorf, kaldede Kongen i Dec. 1629 C. M. til theologisk Professor
og tysk Præst i Sorø. Ogsaa her viste han sin Stridbarhed, i det
han væltede sig ind paa den ansete Professor Johs. Meursius med
Beskyldningen om, at han paavirkede den akademiske Ungdom i
kalvinistisk Retning. Efter højere Befaling maatte C. M. dog holde
inde med denne Mistænkeliggjørelse af en Kollega. 1634 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
