Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik, Hertug, 1529-56 - Frederik, 1753-1805, Arveprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkedes, skaffede de ham foreløbig et Kannikedømme i Køln.
Da han blev 20 Aar gammel, maatte Brødrene imidlertid være
rede til at indrømme ham en Del af Hertugdømmerne, hvis
Stænder havde hyldet ham; for at undgaa det overdrog Kongen
ham Bispedømmet Slesvig med Svabsted, i det Kapitlet valgte
ham til Koadjutor hos Bispen, Tileman van Hussen (7. April 1549).
Samme Aar indgik han i Assens en Overenskomst med sine
Brødre, hvorefter han opgav al Ret til Hertugdømmerne for deres
og deres mandlige Efterkommeres Livstid imod foruden Slesvig
Stift at faa en Aarpenge af 9000 Mark, indtil der kunde skaffes
ham et større Stift (16. Dec.). Kort efter døde Biskoppen, og F.,
der alt tidligere var indtraadt i hans Ret, antog nu ogsaa Navnet.
1552 opnaaede han derpaa ligeledes Bispedømmet Hildesheim, hvor
han ligesom i Køln stod i Lydighedsforhold til Paven; han beholdt
dog ogsaa indtil videre sin Pension af Brødrene. F. døde 27. Okt.
1556 hos sin Moder i Kiel efter at have testamenteret alle sine
Ejendomme til Broderen Adolf, Hertug paa Gottorp. Slesvig Stift
havde han forpligtet sig til at overlevere Kongen skadesløst, men
oplod det før sin Død ikke des mindre til samme Broder, der
strax efter hans Død satte sig i Besiddelse af det. De 2 Brødre
synes at have staaet hinanden nær ogsaa i deres tvetydige eller
lunkne Forhold til de kirkelige Spørgsmaal, som Kongen omfattede
med den største Nidkjærhed.
Ny kirkehist. Saml. IV, 626 ff.
Stemann, Gesch. des Rechts des Herzogth. Schleswig III, 222 ff.
A. D. Jørgensen.
Frederik, 1753-1805, Arveprins.
I sit Ægteskab med Juliane Marie havde Frederik V kun ét Barn, nemlig Sønnen F.,
der blev født ii. Okt. 1753. For at skaffe ham en fyrstelig Stilling fik
Regeringen ham allerede i en Alder af 3 Aar valgt til Koadjutor i
Bispedømmet Lybek. Han vilde derefter med Tiden, naar den
daværende Fyrstbiskop døde, blive dennes Efterfølger. Men de
betydelige Pengesummer, der vare brugte for at sætte dette Valg
igjennem, kunde bedre have været sparede. Ved Mageskiftetraktaterne
1767 og 1773 blev det fastslaaet som et af de Ofre, der
maatte bringes fra dansk Side, at Prinsen skulde give Afkald paa
denne Værdighed. Den Opdragelse, han imidlertid havde faaet,
var ingenlunde bleven anlagt, som om han skulde være Fyrste i en
lille tysk Stat. Han var tvært imod siden Enevældens Indførelse
den første danske Prins, der udvikledes til at opfatte Dansk som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
