Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Emil Laurids, f. 1856, Nationaløkonom - Meyer, Ernst, 1797-1861, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at samle sig om et større videnskabeligt Arbejde, men han har
i «Nationaløkonomisk Tidsskrift» og andensteds skrevet en Række
Afhandlinger om nationaløkonomiske Æmner. De bære alle Vidne
om et grundigt Studium og et klart Blik paa Forholdene. Her
kan nævnes «Rentefodens Bevægelser» («Nationaløkonom. Tidsskr.»
1896), «Terminshandel og Priser» (sammesteds 1897) samt den
fortræffelige lille Bog «Skatter» (Studentersamfundets Smaaskrifter 1895).
H. Westergaard.
Meyer, Ernst, 1797-1861, Genremaler. Ernst eller, som han
egentlig hed, Ahron M. var Søn af Mægler Salomon M. og Brendle
f. Meyer, en Søster til foran nævnte Hofraad D. A. M., og blev
født i Altona 11. Maj 1797. Da hans Forældre bleve skilte Aaret
efter hans Fødsel, tog hans Moder til Kjøbenhavn, og her blev
hun 1801 anden Gang gift, med Kjøbmand Gottschalk Salomon.
M. blev opdraget hos Faderen, men da hans Tilbøjelighed og
Anlæg kun gik i Retning af at tegne og male, sendte Faderen ham
i 1812 til Kjøbenhavn, hvor hans Moders Familie maatte tage sig
af ham, da Faderen den Gang ikke havde Raad til at understøtte
ham. Det var navnlig Datidens store Kunstelsker, Grosserer, senere
Redaktør, M. L. Nathanson, som sørgede for ham, saa at han uden
Frygt for det daglige Brød kunde besøge Kunstakademiet, medens
han samtidig fik Plads i C. A. Lorentzens Malerskole. Han blev
1814 Elev af Modelskolen, vandt 1816 den mindre og 1818 den
store Sølvmedaille. Efter Datidens Kunstneropdragelse maatte han
under Lærerens Opsyn male Kopier efter ældre Billeder, og
saadanne vare ogsaa hans første udstillede Arbejder.
Om ogsaa Samtiden i hans første originale Billeder sporede
den unge Kunstners Talent og henregnede «En Yngling i saakaldet
gammeltysk Dragt i fortrolig Samtale med en ung Dame» (1818) til
hans «genifulde» Arbejder, kaldte man dem dog bisarre og
mislykkede. Men efter at Eckersberg s. A. var bleven Professor ved
Akademiet, synes det, som om dennes lyse Farve og sikre Tegning
øvede deres Indflydelse paa M., der dog næppe var ligefrem hans
Elev, thi hans i det næste Aar udstillede Arbejde, «Gretchen
knælende for Mariebilledet», kaldes «en yndig Kunstblomst», hvori
Eckersbergs Indflydelse tydelig spores. Man mærker dog i Æmnevalget
den Sans for Erotik, som siden prægede sig i hans modnere
Kunst, men ogsaa en vis Tyskhed, der minder om hele Tidens
Smag og den opblomstrende Goethe-Begejstring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
