- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
561

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eriksen, Jørgen, 1535-1604, Biskop - Eriksen, Vigilius, 1722-82, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tide bleve afhjulpne, og at der tilførtes det
kirkelige Liv Næring og Vejledning. Særlig kan
fremhæves en almindelig Synode eller Præstemøde,
som J. E. holdt i Juni 1573 i Stavanger, ved hvilket
Møde mange Ting fastsattes, der vare af stor Vigtighed
for god Kirkeskik i Stiftet.

Ligesom J. E. i sin Tid var anset som en ualmindelig
dygtig kirkelig Tilsynsmand, saaledes er ogsaa i
vore Dage Opmærksomheden paa ny bleven henledet paa
ham. «Det er det største ved denne Mand», siger
Dr. A. C. Bang, «at han ikke blot sørgede for at
faa det ydre Kirkevæsen i Orden og Skik, men at
han ogsaa arbejdede for at indgyde i sit Præsteskab
en ny evangelisk Aand. Til den Ende lod han udgaa
i Trykken en Samling af Prædikener over Profeten
Jonas’ Bog (Kbh. 1592). Denne Prædikensamling,
der var affattet med Præsternes Tarv for Øje,
havde et dobbelt Formaal; baade skulde den meddele
Undervisning om den evangeliske Læres Indhold,
og tillige skulde den tjene som Vejledning ved den
evangeliske Læres Forkyndelse. J. E.s Prædikener ere
ubetinget det skjønneste aandelige Mindesmærke fra
Reformationstiden i vort Land. Der gaar gjennem dem
alle en trosfrejdig Jubel over Frelsen fra Pavedømmets
Mørke ved Evangeliets klare Lys. Ved Siden heraf
fremtræder ogsaa den dybe Følelse af, hvorledes
Reformationstiden netop er Herrens Besøgelsestid
til Folkene, saa det gjælder at omvende sig og i
Troen paa Evangeliet undfly Guds Vrede, der staar
truende formedelst Folkenes Synder. Saa rent, saa
yndigt, saa malmkraftigt har Evangeliet ikke lydt
paa nogen anden norsk Prædikants Læber i hin Tid;
i sin Forkyndelse er Mag. J. E. Norges Luther.»
(Udsigt over den norske Kirkes Historie eft. Reform.)

Da det i Christian IV’s Tid forelaa som en Opgave
at give den norske Kirke en efter dens særlige Tarv
og de nationale og lokale Ejendommeligheder tilpasset
Udgave af Kirkeordinansen, samledes Landets 4 Bisper
i Bergen for at forhandle Sagen. Men J. E. oplevede
ikke Forhandlingernes Afslutning, da han døde under
sit Ophold i Bergen 5. Juni 1604. – Hans Lig førtes
til Stavanger og jordedes i Domkirken, hvor hans
Billede endnu findes.

Nicolaysen, Norske Mag. I.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stifts-hist. S. 149 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter II.

H. F. Rørdam.


Eriksen, Vigilius, 1722-82, Maler.
Han var født 2. Sept. 1722 i Kjøbenhavn, i alle
Tilfælde dansk af Fødsel og Herkomst. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free