- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
150

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laverentzen, Johannes, o. 1648-1729, historisk og numismatisk Forfatter, Bogtrykker - Lawaetz, Heinrich Wilhelm, 1748-1825, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han selv udnyttede dem saa lidet som muligt, væsentligst ved høje
Priser. Privilegiet paa Trykning af Hus- og Kirkesalmebogen
forvaltede han saaledes, at der var almindelig Mangel paa den. 1708
havde han faaet Privilegium paa Udgivelse af en Bibel; først 1716
naaede han at faa den trykt. Følgen var, at han i det 1714
oprettede Missionskollegium fik en virksom Konkurrent i Bibeltrykningen,
og at Udgivelse af Salmebøger aabnedes for den almindelige
Konkurrence. Hans tarvelige Aviser, vilde han, skulde beskyttes
ved Forbud imod Salg af udenlandske Aviser; her gav man ham
1719 en Konkurrent i den driftige Joach. Wielandt.

I det private Liv har L. vist haft tiltrækkende Egenskaber.
I hans velhavende Hjem opdroges Slægts og Venners Børn – den
berømte Gram var i sin Ungdom deres Præceptor og knyttedes
derved til L., saaledes at han vedblev at fungere som Korrektør,
tilsaa Værkernes Trykning, ja styrede Trykkeriet ved L.s Bortrejse
i Pestens Tid; sammen med den senere Rektor B. Schnabel
arbejdede han paa Bibeludgaven. L.s Trykkeri brændte 1728, men
han havde paa ny sat det i Drift, da han døde 1729 (begr. 31. Avg.).
Han var gift 1. (1. Maj 1709) med Johanne Marie Thomasdatter
f. Daabelsten (begr. 25. Avg. 1724), Enke efter Borgmester A.
Bartholin; 2. (22. Jan. 1727) med Ellen Marie f. Lemvigh (f. 20. Juni
1688 d. 30. Nov. 1759), Enke efter Professor Hans Bircherod (II, 289).

Moller, Cimbria lit. I.
Geh. Arch. Aarsberetn. I, Till. S. 26 ff.
Nyrop, Den danske Boghandels Hist. I, 216 ff.
Stolpe, Dagspressen i Danmark II, 249 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. II, 632.

P. Stolpe.


Lawaetz, Heinrich Wilhelm, 1748-1825, Forfatter,
var Søn af Justitsraad Heinr. Franz L. (d. 1762) og født i Rensborg 27. April
1748. Han fik sin Skoledannelse paa Gymnasiet i Altona og studerede
Jura i Leipzig og Kiel. Han blev derefter Regeringssekretær i Kiel,
senere Syndikus for det adelige Kloster i Uetersen; 1785 udnævntes
han til Justitsraad og 1801 til Meddirektør for det kongl. Assistenshus
i Altona; ved dettes Ophævelse 1813 trak han sig tilbage til
Privatlivet. Han døde i Altona 27. Juni 1825. I sine yngre Aar
optraadte han som Forfatter og udgav: «Geistliche Oden u. Lieder»
(1775), en Afhandling om Temperamenterne og Lystspillet «Die
Temperamente» (1777), «Über die Tugenden u. Laster» (3 Bind,
1789-92), «Sammlung vermischter Lieder» (1790) og Skuespillet «Die
Diamanten» (1793). Han paabegyndte desuden et større bibliografisk
Værk: «Handbuch für Bücherfreunde u. Bibliotheken»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free