Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Frederik Ludvig, 1747-1820, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bang, Frederik Ludvig, 1747-1820, Læge, fødtes
5. Jan. 1747 paa Egebjærggaard i Ods Herred, hvor hans
Fader, Kammerraad Niels Chr. B., boede som Forvalter
paa de kongelige Godser. Hans Moder var Ulrikke
Eleonora f. Schwane, Faderens anden Hustru. Han viste
tidlig Begavelse og blev allerede 1761, altsaa endnu
ikke 15 Aar gammel, dimitteret til Universitetet fra
Herlufsholms Skole. I Kjøbenhavn kom han i Huset hos
sin ældste Broder, daværende Kammeradvokat, senere
Generalprokurør O. L. B., der ogsaa snart fuldkommen
maatte være ham i Faders Sted, da denne pludselig døde
uden at efterlade sig Formue. Det var efter Broderens
Tilskyndelse, men oprindelig imod egen Tilbøjelighed,
at han bestemte sig for det medicinske Studium. I sit
21. Aar underkastede han sig den medicinske Examen,
og 1770 blev han ved det Finckeske Rejsestipendium
i Forbindelse med privat Understøttelse af Broderen
i Stand til at foretage en toaarig Udenlandsrejse,
med Studieophold navnlig i Berlin, Strasburg og
Paris. Han studerede her meget flittig, men var i
øvrigt i en sygelig Gjæringsperiode, levede stille og
afsluttet uden at træde i Forbindelse med Udlandets
forskjellige berømte Læger og kom tilbage «mager og
fortørret baade paa Sjæl og Legeme», som han selv
siger. En heftig Forraadnelsesfeber, som han kort
efter sin Hjemkomst blev angreben af, medtog hans
Kræfter end yderligere, men da han til sidst begyndte
at komme sig, var ogsaa hans melankolske Sygelighed
forsvunden, og i en lang Aarrække udfoldede han nu
en stor og betydningsfuld Virksomhed.
Endnu før Febersygdommen havde han forsvaret
sin i Udlandet udarbejdede Doktordisputats og
derved erhvervet sig en væsentlig videnskabelig
Kvalifikation. 1774 ansattes han som Reservemedikus
ved Frederiks Hospital hos den gamle Overmedikus
J. C. Fabricius, der trængte til Hjælp i sin
Hospitalsgjerning, og ved dennes Død i det paafølgende
Aar blev han, nærmest paa Anbefaling af Rottbøll,
som da var Medlem af Hospitalsdirektionen, selv
den medicinske Afdelings Overlæge. I denne vigtige
Stilling, som B. beklædte i fulde 25 Aar, indlagde han
sig store Fortjenester af den praktiske Lægevidenskab
og, da han fra 1782 tillige var Professor i Medicin
ved Universitetet, tillige og ganske særlig af det
hele medicinske Universitetsstudium. Han indførte
klinisk Undervisning, og ved sin Nøjagtighed,
sin udelte Fordybelse i Sygeundersøgelsen, sin
utrættelige Pligtopfyldelse opdrog han sine Elever
til dygtige Læger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
