Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schultze, Theodor, 1824-98, Departementschef - Schumacher, Albert, f 1696, s. Gyldensparre (VI, 361) - Schumacher, Andreas, 1726-90, Diplomat, Kabinetssekretær, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at indtræde i det preussiske Ministerium. — S., som var gaaet
over til Buddhism’en, døde ugift 6. April 1898 i Potsdam.
A. Pfungst, Ein deutscher Buddhist (Stuttg. 1899).
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
H. R. Hiort-Lorenzen.
Schumacher, Albert, d. 1696, s. Gyldensparre (VI, 361).
Schumacher, Andreas, 1726—90, Diplomat, Kabinetssekretær,
Amtmand, var født i Kjøbenhavn 26. Avg. 1726 og Søn af
Poul Gerhard S., der var Bogholder ved et Assuranceselskab i
Kjøbenhavn. Faderen, der selv havde litterære Interesser, har
aabenbart skaffet Sønnen en god Opdragelse og Uddannelse, og
Sans for Litteratur traadte da ogsaa frem hos S. i hans unge
Dage. Rigtignok var han alt andet end heldig, da han 1757
udgav nogle Aktstykker om den utrolig urenlige Tilstand, der ved
en Politiundersøgelse 1711 skulde være fundet i Snøde Præstegaard
paa Langeland, thi efter kongelig Befaling blev hans lille Skrift
formedelst «dets Usandfærdighed og Familiens Fornærmelse»
kasseret. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved at udgive en
Samling «Gelehrter Männer Briefe an die Könige in Dannemark
von 1552—1663» (3 Bind, 1758—59). Imidlertid var han (1757)
bleven Sekretær i tyske Kancelli og havde her vundet J. H. E.
Bernstorffs Tillid og Velvilje, saaledes at denne sendte ham som
Legationssekretær til St. Petersborg. Det var A. S. Osten (XII,
450), der den Gang var Statsafsending i Rusland, og som han
altsaa kom til at samvirke med. Men dette Samarbejde maatte i
Længden blive vanskeligt, thi da Bernstorff, sikkert uden
tilstrækkelig Grund, fattede Mistillid til Osten netop paa et Tidspunkt, da
der førtes en vigtig Underhandling med Rusland, og han havde
ulige mere Tillid til S., førte han en Brevvexling med denne bag
Ostens Ryg (1763—64), og det var denne Brevvexling, der fik mest
at sige med Hensyn til Afslutningen af Forbundet af 11. Marts
1765 med Rusland. Men Forholdet imellem S. og Osten, der kom
under Vejr med denne Brevvexling, blev naturligvis ødelagt derved
og var yderst ubehageligt for S.
Med denne Sendelse var S.s Virksomhed som Diplomat forbi.
Han blev efter at have virket ved denne Underhandling, og det
med Dygtighed, kaldt tilbage efter eget Ønske i Foraaret 1765;
Etatsraadstitelen, der netop nu blev ham til Del, skulde sikkert
være et Vidnesbyrd om Regeringens Anerkjendelse. Efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
