Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyser, Johann Peter Theodor, 1804-70, Forfatter - Lyser (Leyser), Johannes, 1631-84, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Improvisatricen Karoline Leonhardt, men Ægteskabet opløstes
efter faa Aars Forløb, og hun giftede sig 1844 med Komponisten
H. H. Pierson. L. døde i Altona, efter den sædvanlige
Angivelse 1859 eller 1860; dog er det af nogle senere trykte Breve
evident, at han levede endnu 10 Aar efter, stokdøv, fattig, syg og
forladt, og at han døde i en skrækkelig Tilstand, efter med Magt
at være bragt paa Sygehuset, i Jan. 1870. Hans Forfattervirksomhed
gaar især i Retning af Æventyret, Skitsen og Novellen, navnlig
Kunstnernovellen, f. Ex. «Das Buch der Märchen (1833), «Des
Knaben Wunderhorn» (1834), «Das Buch von Rübezahl» (1834),
«Lieder eines wandernden Malers» (1834), «Leipzig, wie es geht u.
steht, lebt u. liebt» (1834-35), «Künstlernovellen» (1835), «Neue
Künstlernovellen» (1837), «Abendländische Tausend u. eine Nacht»
(1838-40), «101 Märchen u. Lieder u. schöne Geschichten» (1847),
Parodifarcen «Linorah o. die Wallfahrt nach der Oelmühle» (1860);
paa plattysk Dialekt har han skrevet «De dree Jungfern un de dree
Rathsherrn» (1855), Farcen «Melkmann Clas sin Fastnach in Hamborch»
(1861), «De Geschichte von de ole Fru Beerboomsch», Æventyr (1861).
Brümmer, Deutsches Dichterlex.
Zeise, Aus dem Leben u. den Erinnerungen eines norddeutschen Poeten (1888).
C. A. Nissen.
Lyser (Leyser), Johannes, 1631-84, Præst,
hørte til en berømt tysk Theologslægt og blev født 30. Sept. 1631 i Leipzig, hvor
hans Fader, Professor, Dr. theol. Polycarp L. (d. 1633), var
Superintendent. Sønnen var Præst og Rektor i Schulpforta (ved Leipzig),
da han kom i Forbindelse med en svensk Grev Kønigsmarck, der
tilskyndede ham til at udarbejde et Forsvarsskrift for Polygami.
Dette blev psevdonymt udbredt 1671 i Sverige; ved den Modstand,
det fremkaldte, æggedes L. videre frem paa den begyndte
Forfatterbane. Han blev selvfølgelig hurtig fjærnet fra sit Embede i
Kirke og Skole, og da hans Patron døde nogle Aar efter, begyndte
en trang Tilværelse for ham. 1676 udgav han, atter psevdonymt,
et nyt Skrift, «Das königliche Mark aller Länder» (som Trykkested
var angivet «Freiberg»), som hævdede, at Polygami var lovligt
og gavnligt; hverken den hellige Skrift eller Naturretten talte imod
det; det burde og kunde være et Lands Marv og Kraft. Med
dette Skrift kom han til Danmark, hvor det lykkedes ham –
ukjendt som han var – i den urolige Krigstid at faa Ansættelse
som Feltpræst. Men snart kom Hestefoden frem; han kunde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
