- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
611

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sartor (ell. Sartorius), Salomon, -1644, Bogtrykker - Sartorius, Erasmus, 1578-1637, Musiker, «Poeta laureatus» - Sascerides, Gellius, 1562-1612, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og udgivet en Mængde Bøger døde S. 1644. Hans Enke, der
fortsatte Forretningen, ægtede siden Bogtrykker Melchior Winckeler.

Nyrop, Den danske Boghandels Hist. I.
Stolpe, Dagspressen i Danm. I.
Danske Mag. 5. R. I og II.

H. F. Rørdam.


Sartorius, Erasmus, 1578-1637, Musiker, «Poëta laureatus»,
var født i Byen Slesvig og kom i sit 10. Aar som Sangerdreng ind
i det holsten-gottorpske Hofkapel. Hertug Johan Adolf lod ham
studere, først ved Gymnasiet i Bordesholm, hvor han samtidig
fungerede som Organist, og derefter ved Universitetet i Rostock.
Da han havde tilendebragt sine theologiske Studier, blev han ansat
som Kantor ved St. Mariæ Kirke og «Director chori musici» i
Rostock og kom der fra i 1604 til Hamborg, ligeledes som Kantor,
blev 1612 Vicarius ved Domkirken og 1628 Domkantor. Ved Siden
deraf var han som Kantor ved Johanneum Direktør for hele det
offentlige Musikvæsen, i hvilken Egenskab han 1609 opførte en
Passionsmusik i St. Gertruds Kapel og derefter hvert Aar foranstaltede
lignende Musikopførelser, der maa betragtes som Begyndelsen
til de senere saa berømte hamborgske Kirkekoncerter, hvortil der
ydedes et betydeligt Tilskud af Stadens Kasse. S., der var en
livlig og vittig Mand, blev især bekjendt ved sine Skrifter, dels af
poetisk, dels af musikalsk Indhold. Et af disse, «Belligerasmus, i.
e. historia belli exorti in regno musico» (1622), udkom i 4 Oplag.
Som Musiker holdt han paa det gamle og rettede et skarpt
Angreb paa dem, der vilde have det nye frem, i Fortalen til sin
«Institutionum musicarum tractatio nova et brevis» (1635). Til dette
Skrift var føj et en Del Kanoner for 2-8 Stemmer til Brug for
Disciplene i Skolen. Han var 3 Gange gift og døde i Hamborg
17. Okt. 1637.

Moller, Cimbria lit. I.
Schröder u. Klose, Lex. d. hamburg. Schriftsteller VI.

V. C. Ravn.


Sascerides, Gellius, 1562-1612, Læge, Søn af ndfr. nævnte
Johannes S., var født i Kjøbenhavn 3. Marts 1562. I sin Ungdom
studerede han Medicin samt de filosofiske, astronomiske og
mathematiske Fag, dels i Kjøbenhavn, dels i Wittenberg og endelig paa
Hven hos Tyge Brahe, hvis Yndest han vandt i høj Grad.
Anbefalet af denne fik han det kongl. Rejsestipendium. Han
tilbragte nu, til Dels som Hovmester for den siden bekjendte Albert
Skeel, nogle Aar i Italien, hvor han især sluttede sig til Astronomen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free