- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemming, Hans, 1759-1829, Søofficer - Lemming, Jens Zeuthen, 1744-1825, Officer - Lempelius, Gerhard Wilhelm Amandus, 1761-1846, Præst, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommandørkapitajn 1809. Ved Reduktionen 1815 afskedigedes han.
Allerede 1777 (som Kadet) var han som Styrmand med et Koffardiskib
i Vestindien, 1780-81 atter der som yngste Officer med Fregatten
«Bornholm» (Kapitajn P. C. Schøning), der strøg Flaget for engelske
Kapere, hvorfor han tiltaltes sammen med Skibets øvrige Officerer
ved Krigsret, men slap med en Reprimande. 1789-91 var han
ansat ved Indrulleringen i Bergens Stift. L. var i Slaget paa
Reden 2. April 1801 næstkommanderende paa Kommandoskibet,
Blokskibet «Danebrog», og blev taget til Fange af Englænderne.
Han var 1802 Chef for Fregatten «Frederiksværn», 1805 Chef for
Fregatten «Lille Bælt» i en Evolutionseskadre, i Krigen 1807-14
først Chef for Blokskibet «Hester Marie» ved Batteriet Trekroner
og senere for Stykprammen «Hajen» ved Kastrup Knæ. Han døde
26. Juli 1829. – L. blev gift: 1. (1791) med Charlotte Helene
Paludan (d. 1796), Datter af Sognepræst til Storøens Præstegjæld Hans P.,
2. (1798) med Johanne Christine Hertzberg, Datter af Provst P. H. H.
(VII, 426).

C. With.


Lemming, Jens Zeuthen, 1744-1825, Officer,
Søn af ovennævnte Præst Hans L., blev født 9. (25.) Dec. 1744 og indtraadte
1761 som Værkbase i Hæren. Allerede i sit 21. Aar fik han ved
Kjøb (3000 Rdl.) Kompagni i holstenske Infanteriregiment. Han
avancerede efterhaanden til Oberst og blev ved Marineregimentets
Oprettelse 1803 dets Chef; 1805 Generalmajor. Som Brigadechef
deltog han 6. Sept. 1807 i den Forsamling, som General Peymann
sammenkaldte for at afgjøre, hvorvidt Underhandling med Fjenden
om Kjøbenhavns Kapitulation skulde fortsættes paa Basis af
Flaadens Udlevering, hvilket enstemmig vedtoges. I hans Regiment
var Mandskabet – overvejende Udlændinger – under Belejringen
stærkt insubordineret og gik i Masser over til Fjenden. L. fik
Afsked 20. Nov. 1807. Død 8. Dec. 1825. Han havde 28. Maj
1784 ægtet Johanne Margrethe Windelev (f. 1758 d. 1822), Datter af
Prokurator Niels W. og Anna Margrethe f. Ivers.

Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

Lesser.


Lempelius, Gerhard Wilhelm Amandus, 1761-1846, Præst, Digter,
var født 25. Dec. 1761 i Kiel, hvor han studerede Theologi.
Han blev 1784 Konrektor ved Domskolen i Slesvig og 1792 Præst
i Kotzenbøl i Ejdersted. I 1838 blev han blind og maatte holde
en Vikar til Kaldet indtil sin Død, 4. Febr. 1846. Som Skolemand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free