- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
275

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prehn, Jeppe, 1803-50, Amtmand og Mathematiker - Prehn, Johan Friedrich, 1771-1833, Regeringsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Prehn, Jeppe, 1803—50, Amtmand og Mathematiker, en Broder
til ovennævnte Appellationsretsraad Fried. Chr. P., er født 29. Avg.
1803 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader da var ansat i Rentekammeret.
Han gik i Domskolen i Ratzeburg, hvorhen Faderen senere var
forflyttet, gik som Student i 1821 til Gøttingen, i 1822 til Kiel og
studerede trods sin egen Lyst til Mathematikken efter Forældrenes
Ønske Jura, tog 1825 juridisk Examen i Kiel og blev 1828 Fuldmægtig,
1830 Kontorchef i Rentekammeret i Kjøbenhavn. 1834 vaklede han
mellem al søge et mathematisk Professorat i Kiel og Amtmandspladsen
i Steinhorst i Lauenborg. Han foretrak og fik den sidste
og giftede sig samme Aar, forflyttedes 1848 til Ratzeburg; døde
28. Nov. 1850 i Reichenbach paa en Sundhedsrejse til Italien. —
Mathematik og dens tekniske Anvendelse har P. bl. a. studeret,
dog ved Siden af Juryvæsen, under et Ophold 1829—30 i Paris,
hvor han bl. a. blev bekjendt med Poisson. Det var dog først i
hans allersidste Leveaar, at han følte sig kaldet til mathematisk
Forfattervirksomhed og i Crelles «Journal f. d. Mathematik»
offentliggjorde dels nogle mathematiske Undersøgelser vedrørende
Dampmaskinen, dels en større Afhandling, hvori han søger at hævde
Betydningen af divergente Rækker som fremstillende arithmetiske
Middelværdier. En af ham opfunden kalorisk Maskine er aldrig
kommen i Brug.

Crelle, Journal f. d. Mathematik XLI, 364 ff.
Allg. Deutsche Biographie XXVI.

H. G. Zeuthen.

Prehn, Johan Friedrich, 1771—1833, Regeringsraad, Søn af
Raadmand og Stadssekretær i Tønder Thomas P. og Anna Barbara
f. Røeder, var født i Tønder 13. Jan. 1771. Han blev juridisk
Kandidat 1792, tjente derefter et Par Aar som Sekretær hos
Landfoged Boye i Meldorf, men rejste saa til Kjøbenhavn, hvor han i
nogen Tid gjorde Tjeneste som Volontær i tyske Kancelli og
General-Toldkammeret. 1795 udnævntes han til Fuldmægtig i
Rentekammerets 1. holstenske Kontor, konstitueredes 1796 som
Renteskriver sammesteds og blev 1797 endelig udnævnt; da dette Kontor
ophævedes 1799, blev han Renteskriver i det nyoprettede
slesvig-holstenske Skov- og Landvæsenskontor. 1804 blev han
Amtsforvalter i Husum, Svabsted og Rødemis, men vendte allerede
Aaret efter tilbage til Rentekammeret som Chef for dettes tyske
Kammerkancelli og udnævntes samtidig til Kammerraad. 1810 blev han
Kommitteret i Rentekammeret, 1812 Justitsraad, 1814 Etatsraad, 1815

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free