Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Lente, Johan Hugo, 1640-1716, Diplomat, Kansler - Lente, Theodor, 1605-68, Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1698 var han Medlem af Fredskongressen i Pinneberg og udnævntes
s. A. ved Ehrenschilds Død til Landdrost sammesteds. Som
befuldmægtiget Minister var han tilstede ved Fredsforhandlingerne i
Traventhal 1700, blev s. A. Kansler i Hertugdømmerne og Amtmand
i Segeberg og afsluttede 1701 i Hamborg paa dansk Side Forliget
med Gottorp. L. døde 16. Jan. 1716. Han var gift med Margarethe
v. Bornefeldt (f 1715), Datter af Raadsherre Matthias v. B. i Lybek.
Begge ere begravne i Lybek.
Louis Bobé.
Lente, Theodor, 1605-68, Kansler,
er født i Osnabrück 16. Marts 1605; hans Forældre vare Hugo L., Raadmand, Advokat
og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift, og Catharina
Hinrickings. Efter at have været i 3 Aar ved Gymnasiet i
Hamborg studerede han Retsvidenskab ved Universitetet i Rostock, var
senere Huslærer, først for den holstenske Adelsmand Henrik Blomes
Sønner, som han fulgte til Wittenberg og Jena, senere for Rhingrev
Otto Philips Sønner, som han ledsagede til Frankrig. Efter at være
afskediget fra denne Tjeneste kom han 1635 til Hamborg og
bosatte sig derpaa i Kiel, hvor han 14. Sept. 1635 ægtede Magdalene
Schønbach (f. 1612), en Datter af den kongelige Raad, Dr. Johan S.
og Regina Finckelthausen. Herved var han kommen ind i
Christian IV’s Embedsfamilier, og 1637 udnævntes han til Kammersekretær
hos Kongens Søn Hertug Frederik, der da var Ærkebisp
i Bremen. Ved Svenskernes Indtagelse af Stade i Febr. 1645 blev
han tagen til Fange, men løsgiven efter Freden i Brømsebro.
Han vandt sin Herres Gunst, fulgte ham til Danmark, da han
blev Konge, fik en ny Bestalling som Kammersekretær og Godset
Sarlhusen i Slesvig og kom til at høre til Frederik III’s
indflydelsesrigeste Raader. Adskillig Dygtighed havde han ogsaa; han var en
ret lærd Jurist, besad Snarraadighed, førte en letløbende Pen, havde
forskjellige Interesser og samlede navnlig paa Malerier. Men i høj
Grad saa han paa sin egen Fordel og var temmelig hensynsløs i
Midlerne til at opnaa denne. Han var almindelig anset for
bestikkelig og gøs ikke tilbage for at styrte dem, der stode ham
i Vejen. Saaledes hjalp han til den tyske Kansler Ditlev Reventlows
Fald 1648 for selv som Sekretær i tyske Kancelli at faa
Magten i dette, og da det 1651 efter Dinas Henrettelse et Øjeblik saa
ud, som om Corfits Ulfeldt skulde kunne gjenvinde sin Position,
skyndede han til det nye Angreb paa ham, som bragte ham til at
flygte. Dog synes han endnu 1654 at have tænkt paa at forlade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
